16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den fremmedfjendske forening ¤¤Stop Islamiseringen¤¤ har for tredje gang fået afslag fra politiet på en ansøgning om at demonstrere på Blågårds Plads i København

Afslaget er begrundet med, at politiet ikke kan garantere for demonstranternes sikkerhed, skriver lokalavisen 'pågaden'.

Der er huslejestigninger, en almen boligfond og ejerlejligheder i vente for christianitterne. Beboerne i fristaden tygger på nyt forslag fra regeringens embedsfolk

Det bliver dyrere at bo på Christiania i fremtiden. En bolig på 75 kvadratmeter vil ikke længere koste 3300 kroner om måneden - fremover skal den koste 5000 kroner.
Det er en af konsekvenserne af et nyt forslag om Christianias fremtid som Slots- og Ejendomsstyrelsen offentliggjorde mandag.

Tidlig skolestart, sms-ordninger med lægen og et offentligt kontaktcenter med telefon nummer 123 skal ifølge regeringen sikre service, kvalitet og respekt

I morgen mødes regeringen og en række særligt indbudte gæster til konference om Kvalitetsreformen under overskriften: 'Sammenhængende service - med respekt for borgerne'.
I oplægget til konferencen lægges der blandt andet op til, at forældre ikke skal kunne udskyde deres barns skolestart. Formålet er at spare penge på daginstitutionerne.

Dansk Flygtningehjælp vil forsøge at hjælpe afviste irakiske flygtninge med at få genoptaget deres sag

Den melding kommer organisationen med, efter at FN`s Flygtningehøjkommissariat har opfordret europæiske lande til at give de irakiske flygtninge opholdstilladelse på grund af de ekstreme forhold i hjemlandet. Flygtningenævnet har oplyst, at FN`s holdning vil indgå i behandlingen af fremtidige sager, men ikke føre til genoptagelse af sager, hvor der allerede er sket en afvisning.

I dag førstebehandles det lovforslag, der udmønter aftalen om fremtidig indvandring mellem regeringen og Dansk Folkeparti

- Det er et ualmindelig uanstændigt lovforslag, der skal gøre det endnu sværere for flygtninge at opnå familiesammenføring, fastslår Enhedslistens integrationsordfører Jørgen Arbo-Bæhr. Han henviser til den såkaldte indvandringsprøve i dansk og i viden om Danmark, der skal bestås i hjemlandet og betales af brugeren, inden der kan bevilges familiesammenføring.

Topcheferne bag isenkræmbutikkerne Inspiration, Din Aktive Isenkræmmer, De Frie Isenkræmmere samt Kop & Kande kan se frem til at blive forgyldt, hvis et planlagt salg til kapitalfonden Altor går igennem

Det er kæderne Dias og Bocom, der står bag de mange butikker i Danmark. De to administrerende direktører, Jørgen Andsbjerg og Lars Aaen, kan se frem til en gigantisk bonus på omkring ni millioner til deling, vurderer Berlingske Tidende. Selv er direktørerne tilbageholdende med at afsløre, hvad de får ud af salget.

Koncert i anledning af Bjørn Afzelius 60-årsdag om få uger

Sidst i januar 2007 ville den svenske musiker Bjørn Afzelius være fyldt 60 år.
Bjørn Afzelius` Internationale Kulturfond har derfor besluttet at markere dagen - dels direkte den 26. januar med en storslået Sang til Friheden-koncert i Falconér-Salen i København - dels, afledt af Afzelius` humanistiske og kunstneriske virke, et antal aktiviteter og initiativer i løbet af 2007 med fokus på fundamentale menneskerettigheder som frihed og demokrati.

Film og debat i forbindelse med amerikanske soldaters hjemvenden fra Irak krigen.

Der er film og debat med fredsforskeren Jan Øberg i forbindelse med fotoudstillingen Purple Hearts om hårdt sårede hjemvendte amerikanske veteraner fra Irakkrigen torsdag den 11. januar klokken 19.00 i Nørre Allé Medborgerhus.
Den amerikanske fotograf Nina Berman, prisvinder af World Press Photo 2005 og blandt andet fotograf på New York Times, har lavet fotoudstillingen. Den vises i hele januar måned i Nørre Allé Medborgerhus.

3F i Silkeborg inviterer til møde om og imod international kvindehandel på mandag. Se også program for efterfølgende møderække

Fagforeningen 3F i Silkeborg har udsendt sit program for en lang og afvekslende møde- og aktivitetsrække for 2007.
Det første arrangement foregår mandag den 15. januar kl. 19... hjemme hos 3F-Silkeborg på Granhøjvej 16. Her foregår de fleste af arrangementerne. Et enkelt foregår dog på kursuscenteret Langesøhus, Vestre Ringvej i udkanten af Silkeborg.

Initiativet for flere ungdomshuse inviterer til demonstration på lørdag den 13. januar klokken 13 fra Israels Plads i København

Spørgsmålet er ikke, hvorvidt Ungdomshuset skal ryddes eller ej. Selvfølgelig skal det ikke det. Spørgsmålet er, hvor alle de nye ungdomshuse skal ligge, siger Anika Viby fra initiativet for flere ungdomshuse.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS