3F i Silkeborg inviterer til møde om og imod international kvindehandel på mandag. Se også program for efterfølgende møderække
Fagforeningen 3F i Silkeborg har udsendt sit program for en lang og afvekslende møde- og aktivitetsrække for 2007.
Det første arrangement foregår mandag den 15. januar kl. 19... hjemme hos 3F-Silkeborg på Granhøjvej 16. Her foregår de fleste af arrangementerne. Et enkelt foregår dog på kursuscenteret Langesøhus, Vestre Ringvej i udkanten af Silkeborg.
Det første møde sætter fokus på international kvindehandel. Der bliver oplæg ved næstformand i 3F, Jan Korszak.
Salg af kvinder til prostitution stiger. Kvinderne lever under slavelignende forhold. Hvordan kan det stoppes? Sådan lyder i stikordsform de temaer, som kommer til debat - samt: Hvorfor har 3F igangsat en underskriftskampagne?
Alle er velkomne, uanset om man er medlem af 3F eller ej.
Desuden kan man sætte kryds i kalenderen ved følgende senere datoer:
* 29. januar. Et råb om solidaritet. Oplæg ved Gunvor Auken.
* 12. februar. Spillet om overenskomsterne er i gang - hvad sker der? Oplæg ved Lillian Knudsen.
* 22. februar. Inis Fail spiller på Langesøhus. Ost og vin 40 kr. Billetter købes senest 20. februar hos 3F.
* 12. marts. Rigtige mænd gider ikke mere larm. Oplæg om støj og arbejdsmiljø ved tild. rockmusiker Lotte Rømer.. også oplæg til en sang.
* 26. marts. Mens mennesker dør i bomberegn griner pengemændene. Oplæg ved Hardy Hansen.
* 16. april. Irland - ikke kun whisky og folkemusik. Ejner M. Jensen fortæller øens og frihedskampens historie.
Mandag den 15. januar kl. 19. 3F, Granhøjvej 16, Silkeborg.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278