09. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I oldtidens militaristiske Grækenland fortælles det, at budbringeren blev dræbt, såfremt han kom med dårlige nyheder til de styrende.
af Kai Dalsgaard, De Grønne, Ulfborg
Nu gentager historien sig: Saddam Hussein er gjort tavs, så han ikke kan berette om sit samarbejde med USA, først som CIA-agent og senere som den der på USA`s vegne skulle bekæmpe iranerne og kurderne.
I erindringen står tilbage de hjertelige håndtryk som Reagans udsending Donald Rumsfeld udvekslede med Saddam Hussein.
09. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Pia Kjærsgaard har ret i, at der skal ske et ministerskifte
af Henning Simonsen, formand for Klub 10 Dansk Metal, Århus
På årets sidste dag kunne man i Jyllands-Posten læse, at Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard beskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen for at have mistet det greb, han tidligere havde om sit parti og sin regering. 'Jeg så meget gerne, at han satte sig i spidsen og viste noget mere lederskab' - siger hun!
09. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Om politisk irrationalitet og demokratiske alternativer
af Patrick Mac Manus, forfatter
Afslutningen af den `kolde krig` har givet anledning til en opfattelse af, at selve historien nu er afsluttet. Med de liberal-demokratiske værdiers sejr er den verdenshistoriske hovedkonflikt bragt ud af verden. Den historiske proces har nået sit mål.
Fra denne synsvinkel er udbredelsen af det liberal-demokratiske værdigrundlag på globalt niveau det eneste tilbageværende historiske alternativ.
06. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Portørerne på Rigshospitalet vil ikke tvinges af Danske Regioner til at skifte fagforening
Portørerne på Rigshospitalet vil ikke tvinges til at skifte medlemsskab af 3F Lager, Post & Service ud med medlemsskab af Fag og Arbejde (FOA).
Det er ellers, hvad deres nye arbejdsgiver Danske Regioner har forlangt, efter at de fra nytår har overtaget ansvaret for sygehusene.
06. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
- Sagen giver et rystende indblik i den ansvarsløshed, som Forsvarsministeriet og arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri udviser
Det siger Bo Rosschou, næstformand i Malernes Fagforening, efter at fagforeningen nu har fået kontakt til de to danskere, som står bag fire polske arbejdere, som renoverer i Nyboder.
En af dem er Angelina Jensen, som stiftede et anpartsselskab den 9. oktober og straks derefter fik en entrepriseaftale med Forsvaret om at udføre arbejde i Nyboder.
06. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
For rigtig mange danskere vil der være god økonomi i at benytte sig af den fortrydelsesordning, som trådte i kraft ved årsskiftet og tilmelde sig efterløn.
Det mener BG Bank, som opfordrer til at tilmelde sig ordningen.
- Vi vil opfordre alle, der bare overvejer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de bliver 67 år, at fortryde, hvis de har mulighed for det. Det gælder også, selv om de får en reduceret sats, fordi de først er begyndt at indbetale 'for sent', siger cheføkonom i BG Bank, Anne Buchardt til Berlingske Tidende.
06. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
3F Ungdom mener at overenskomstforhandlingerne skal resultere i mærkbare forbedringer for landets lærlinge
Formand for 3F Ungdom, Mattias Tesfaye, kræver lærlingelønnen sat op med ti kroner mere i timen.
- Lærlingene får simpelthen ikke den løn, de er værd. Den nuværende lærlingeløn kan være fin nok, hvis man er 16 år, men ikke når man er voksen, siger Mattias Tesfaye.
- Vi støtter vores forhandlere, og hvis de ønsker det, vil vi være med til at lukke arbejdspladserne, siger han.
06. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Herhjemme har Dansk Folkeparti travlt med at tage afstand fra dybt højreradikale grupperinger - I EU-parlamentet går samarbejdet fint
'I mine øjne er han fascist', udtalte den tidligere belgiske udenrigsminister Louis Michel om Umberto Bossi, ledende medlem af det dybt højreradikale italienske parti Lega Nord.
Ikke desto mindre sidder Dansk Folkepartis medlem af EU-parlamentet, Mogens Camre, storsmilende lige til højre for Umberto Bossi.
06. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Kulturarvsstyrelsen vil ikke frede Jagtvej 69
Ungdomshuset i København vil ikke blive fredet, for det har ingen væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, understreger Kulturarvsstyrelsens direktør Steen Hvass, som kalder det 'en misforståelse', at nogen tror, at styrelsen vil blande sig.
06. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Boligselskab oplever en markant stigning i antallet af lejere, der sættes ud af deres boliger. Tendensen er den samme i hele landet
Boligselskab oplever en markant stigning i antallet af lejere, der sættes ud af deres boliger. Tendensen er den samme i hele landet. Helsingør Boligselskab opsiger stadig flere lejemål, fordi lejerne ikke betaler husleje.
I 2004 var det fire lejere, der blev opsagt. I 2005 var tallet mere end fordoblet til 15, og allerede i det første halvår af 2006 var der opsagt 12 lejemål. Altså en markant forøgelse hvert år.
Sider