18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Da Socialminister Eva Kjer Hansen (V) tirsdag gæstede Socialpædagogernes kongres i Nyborg blev hun mødt af en stille protest

En lille gruppe studerende havde taget opstilling ved dørene iklædt hvide t-shirts med påskriften: 'Socialpædagoger går også ind for øget ulighed - det skaber mere arbejde'.
- Det er ment som en dybt ironisk bemærkning til ministerens udtalelser om øget ulighed og til den socialpolitik, hun er med til at skabe, forklarede de pædagogstuderendes formand Julie Vorsaa.

Borgergruppen StopStøjen vil klage til Naturankenævnet over HUR`s behandling af sagen om udvidelse af lufthavnen i Roskilde

Som en af sine sidste handlinger inden nedlæggelsen vedtog et stort flertal i Roskilde Amtsråd tirsdag aften en miljøgodkendelse af lufthavnsudvidelsen i Roskilde. En godkendelse, der på trods af visse restriktioner for de mest støjende fly, betyder et støjhelvede for flere tusinder af lufthavnens naboer, fastslår borgergruppen StopStøjen. Over 11.000 har protesteret mod udvidelsen.

Halvdelen af de sociale institutioner regner med, at de bliver tvunget til at skære ned i forbindelse med, at kommunerne overtager ansvaret som led i strukturreformen

Handicappede, sindslidende, hjemløse, døvblinde og andre udsatte grupper kommer til at opleve forringelser de kommende år.
Det viser en rundspørge som Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har gennemført. Forbundet har kontaktet næsten 500 af landets sociale institutioner.

Trods løfter om det modsatte støtter Dansk Folkeparti stadig, at der er loft over kontanthjælpen. FTF kalder det løftebrud

Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Bente Sorgenfrey, raser over Dansk Folkeparti.
For et år siden lød det skråsikkert fra Bent Bøgsted, Dansk Folkepartis arbejdsmarkedspolitiske ordfører, at partiet var parat til at trække støtten til kontanthjælpsloftet tilbage, hvis en kulegravning skulle vise, at loftet ikke skaffer flere i arbejde.

I Nykøbing Falster boykotter SOSU-eleverne undervisningen, i protest over at de ikke kan komme ind på deres ønske-uddannelse

På Social- og Sundhedsskolen (SOSU) i Nykøbing Falster får eleverne i øjeblikket fravær, fordi de kæmper for at få lov til at videreuddanne sig. De cirka 60 eleverne på SOSU-skolen har siden mandag boykottet undervisningen.

Danske toppolitikere er lige nu på besøg i Bagdad, oplyser Danmarks Radio. Det er forsvarsminister Søren Gade, som er taget på hemmeligt besøg i Irak, sammen med politikere fra de partier, som stod bag beslutningen om at sende den danske Irak-styrke af sted

Med på turen er Venstres udenrigsordfører, Jens Hald Madsen, den konservative udenrigsordfører, Pia Christmas-Møller, samt Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.
Under besøget skal de danske politikere tale med den øverste irakiske ledelse.

Beboerne på Christiania vil ikke acceptere regeringens nye plan for området. Da planen blev fremlagt, understregede regeringen, at det var en samlet pakke. Men fristaden vil have nye forhandlinger

Christianitterne kan ikke sige ja til, at der kommer ejerboliger i fristaden og stive ventelister der kun tager hensyn til anciennitet. De frygter også, at regeringens krav vil betyde en ensretning af fristaden og ødelægge områdets særpræg, sociale mangfoldighed og den vilde natur.

Lærerne på mindst 25 handelsskoler gik i går til faglige møder. Igen i dag er der indkaldt til faglige møder for at tage stilling til fortsatte protester

Der stod fagligt møde på skoleskemaet hos over halvdelen af landets 48 handelsskoler i går. Efter en uge med blokader, demonstrationer og faglige møder på gymnasierne, har nu også handelsskolelærerne fået nok.

Den danske stat går glip af store skatteindtægter, når kapitalfonde går ind og overtager en virksomhed

Det viser en analyse af kapitalfondene som Økonomi- og Erhvervsministeriet har lavet.
Kapitalfondene slipper billigere i skat ved at skrue op for gælden i de opkøbte virksomheder og trække pengene ud af dem ved ekstraordinære udbyttebetalinger.
Analysen viser, at en virksomheds effektive skatteprocent falder omkring ni-ti procentpoint, når en kapitalfond overtager den.

Koncert mod udvisninger med Peter Sommer og Kira Skov

Amnesty International inviterer i samarbejde med dagbladet Politiken og Støttegruppen til Ajda Acar til 'Musik for Menneskerettigheder - Unik Unplugged Koncert' tirsdag den 21. november fra klokken 17 til 19 i Pressen i Politikens Hus.
På programmet er nogle af landets bedste sangskrivere: Peter Sommer, Niels Skousen, Kira Skov og Nikolaj Nørlund, som er gået sammen om at skabe en unik koncert. Det bliver en tæt og tankevækkende aften i menneskerettighedernes navn med fokus på vold mod kvinder.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS