Halvdelen af de sociale institutioner regner med, at de bliver tvunget til at skære ned i forbindelse med, at kommunerne overtager ansvaret som led i strukturreformen

Handicappede, sindslidende, hjemløse, døvblinde og andre udsatte grupper kommer til at opleve forringelser de kommende år.
Det viser en rundspørge som Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har gennemført. Forbundet har kontaktet næsten 500 af landets sociale institutioner.
Mere end halvdelen af lederne i de sociale institutioner svarer, at deres kommunale arbejdsgiver vil spare på området i de kommende år. Fire ud af ti oplyser at der er planlagt nedskæringer på de sociale tilbud allerede til næste år hvor strukturreformen træder i kraft.
- Det er helt uacceptabelt. Vi frygter, at standarden bliver lavere, når der skal beskæres. Kommunerne har ellers givet hinanden håndslag på, at der ikke skal ændres på området det første år eller to efter strukturreformen. Så det er ikke en god begyndelse, siger Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund, til Ugebrevet Mandag Morgen.

Topstyring
Besparelsen kommer bag på forstanderne for de sociale institutioner, for meldingen fra regeringen har hele tiden været, at der fulgte penge med til opgaverne når de rykkede fra amterne ud til kommunerne.
Men kommunerne er presset af stramme økonomiske rammer som regeringen har lagt, udligningsreformen samt udgifter til sammenlægninger og omstruktureringer. Over halvdelen af forstanderne føler at de slet ikke eller kun i meget lille omfang er blevet inddraget i beslutningerne omkring institutionens økonomi til næste år.
'Hele processen har været top-down-styret, og vi er blevet inddraget meget sent. Vi er ikke blevet hørt, når vi har advaret mod konsekvenserne af besparelserne. Vi er blevet nægtet adgang til at informere politikerne om konsekvenserne forud for, at de skulle træffe indgribende beslutninger om budgettet', siger en af de forstandere som er med i undersøgelsen.
Nedskæringerne gennemføres på trods af at regeringen i september gav kommunerne yderligere 424 millioner kroner til at dække øgede sociale udgifter i forbindelse med overtagelsen af opgaver fra amterne. Pengene blev givet i et forsøg på at berolige de mange tusinder der protesterede over budgetnedskæringer over hele landet. Men pengene har altså ikke været tilstrækkeligt til at forhindre nedskæringer i mange kommuner. Modsat er der andre steder hvor institutionerne får flere penge. SL`s undersøgelse giver derfor ikke svar på om der samlet set kommer til at ske en besparelse på det sociale område.

Afspecialisering
Udover at mange institutioner rammes af nedskæringer bekymrer det også Kirsten Nissen, at der lægges op til at stramme op på visitationen.
Mere end hver femte forstander oplyser, at der fremover vil være en strengere praksis for visitation. Det peger i retning at at kommunerne vil satse på billigere løsninger frem for de dyre specialiserede tilbud. Det kan for eksempel være familiepleje frem for de dyrere døgninstitutioner.
To ud af tre forstandere regner også med at de får flere målgrupper end i dag. Det kan betyde, at mennesker med vidt forskellige handicap og sociale problemer bliver anbragt på de samme institutioner.
- Konsekvensen vil være, at der vil ske en afspecialisering. Det er ganske alvorligt. Prøv engang at tænke på, hvilken specialisering vi har opnået de sidste 20 år. Det er helt fantastisk, siger Kirsten Nissen.
- Man kan give den enkelte borger med specifikke handicap nogle meget bedre tilbud, i stedet for at alle bliver behandlet ens.
Hun frygter en tilbagevenden til tidligere tider hvor unge med sklerose for eksempel blev anbragt på plejehjem for ældre.