Koncert mod udvisninger med Peter Sommer og Kira Skov
Amnesty International inviterer i samarbejde med dagbladet Politiken og Støttegruppen til Ajda Acar til 'Musik for Menneskerettigheder - Unik Unplugged Koncert' tirsdag den 21. november fra klokken 17 til 19 i Pressen i Politikens Hus.
På programmet er nogle af landets bedste sangskrivere: Peter Sommer, Niels Skousen, Kira Skov og Nikolaj Nørlund, som er gået sammen om at skabe en unik koncert. Det bliver en tæt og tankevækkende aften i menneskerettighedernes navn med fokus på vold mod kvinder.
Formålet med den unikke koncert er således at sætte fokus på den umenneskelige situation, som mange voldsramte, familiesammenførte kvinder befinder sig i: Udhold vold i ægteskabet eller bliv udvist af Danmark. Et dilemma som tidligere har givet anledning til international kritik af Danmark fra blandt andet FN og Europarådet.
Der vil være talere fra Amnesty International, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre og Støttegruppen til Ajda Acar, og Anne Marie Helger vil guide publikum gennem aftenens musikalske program.
Der er fri entré til arrangementet, men da der er et begrænset antal pladser, skal billetter bestilles på www.politikenbillet.dk
Vester Voldgade 33, porten, Kbh., tirsdag 21. nov. kl. 17-19.
Læs mere: www.amnesty.dk/voldellerudvisning
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278