22. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fællestillidsmanden på storslagteriet Danish Crown i Horsens har fået en pris for sit arbejde af Sprogcenter Horsens
- Lars Mose er en ildsjæl, som har ydet en ekstraordinær indsats og gjort et betydningsfuldt arbejde for at understøtte integrationsprocessen i lokalsamfundet, lyder det fra dommerkomiteen.
- Lars Mose har kæmpet for arbejdskollegaer, som er blevet udvist af landet. Hans engagement bygger på en vision om et samfund hvor alle borgere, uanset hudfarve og etnisk baggrund, har lige muligheder.
22. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Private job-aktører har ingen ret til at kræve, at individuelle jobsamtaler med kontanthjælpsmodtagere foregår i den arbejdsløses eget hjem
Det fastslår beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen på baggrund af en sag fra Svendborg. Den private aktør 'Job inWest' havde foreslået den arbejdsløse Claes Nielsen, at samtalen skulle foregå i hans eget hjem.
- Han skal ikke ind og tælle hvor mange tomme flasker jeg har stående. Selv politiet skal have en dommerkendelse for at komme ind. Det er min ret, det står i Grundloven, siger han.
22. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Selvom nedslidte spor betyder forsinkelser og risiko for skinnebrud, sparer Banedanmark på nye investeringer
Banedanmark har i løbet af efteråret sparet på sikkerheden. Hensyn til økonomi er blevet prioriteret over investeringer i vedligeholdelse af de nedslidte jernbanespor.
Det fastslår en ny rapport fra Trafikstyrelsen.
'Banedanmark oplyser, at der er sket økonomiske prioriteringer på bekostning af vedligeholdelsesarbejder og overholdelse af normer og regler', konstaterer Trafikstyrelsen i sin rapport.
22. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ny politi- og domstolsreform på 527 sider betyder mere centralisering og giver ikke bedre klagemulighed over politiet
Mere centralisering af både politi og domstole. Det er den røde tråd i det forslag til en ny politi- og domstolsreform, som justitsministeren offentliggjorde i sidste uge.
Reformen medfører store adminstrative ændringer. Antallet af politi- og retskredse skæres voldsomt ned. Men der blev ikke plads til at sikre en uafhængig instans for klager over politiet.
22. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Stadig flere melder sig nu på banen i en protest over VC-regeringens diskriminerende og fremmedfjendske politik overfor indvandrere
I går stod Dansk Forfatterforenings bestyrelse og i alt 252 menige medlemmer frem i Politiken, for at kræve en mere sober og respektfuld tone i indvandrerdebatten.
Ligeledes har tre præster fra det østjyske startet en protest mod regeringens flygtningepolitik. Præsterne vil prædike juleevangeliget imod diskriminationen af indvandrere.
22. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Danskernes enorme og stigende lyst til at spare op til pensionen er ulige fordelt i befolkningen, viser en analyse fra ATP om pensionsopsparing
De fem procent mest opsparingsivrige danskere mellem 30 og 59 år stod i 2003 for mere end en fjerdedel af den samlede opsparing. Gruppen der tæller 120.000 personer, indbetalte næsten 18 milliarder kroner eller 150.000 kroner per hoved. Hver fjerde dansker sparer næsten eller slet ikke op. Hver tiende dansker sparer slet ikke op.
22. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Dagens citater af Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister og Bjørn Møller, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier
Vi må granske os selv og erkende, at vi er ved at have et problem med den danske tolerance i forhold til muslimer og islam. Den konkrete sag var en provokation, som ikke har noget som helst med ytringsfrihed at gøre.
Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister, om Jyllands-Postens karikaturtegninger af Muhammed, Politiken 21. december.
22. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
af Niels Erik Danielsen
Kan synges på melodien 'Søren Banjomus'
22. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
NHØP er en pragtfuld bog. Et værdigt minde over NHØP og i øvrigt en meget velegnet julegave til en jazzelsker
af Ib Olsen
NHØP er en ny bog om den danske jazzbassist Niels-Henning Ørsted Pedersen, der døde i april i år - knap 59 år gammel.
18 mennesker, blandt andet hans søskende, men også danske og internationale musikere og andre, der har stået ham nær, fortæller hver deres historie om den danske verdensstjerne. Om hans liv fra barneårene på Midtsjælland til de opslidende turneer verden rundt.
22. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Alle jazz`ens stilarter skal repræsenteres af de bedste danske jazzorkestre, mener ildsjælen bag spillestedet Pakhuset i Nykøbing Sjælland
af Ib Olsen
En smilende og imødekommende Leif Johansson tager imod i Pakhuset i Nykøbing Sjælland. Han er bestyrer af spillestedet, der hver lørdag kan præsentere levende og særdeles sprudlende jazz.
Leif Johansson begyndte at arbejde i Pakhuset i 1995 og sørgede for at booke forskellige jazzbands til Pakhus-scenen. I 1999 overtog han så spilllestedet.
Sider