16. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Foreningen Oprør vil hindre, at Colombias vicepræsident forlader Danmark. Men det kræver at politiet anholder manden, påpeger talsmand Patrick Mac Manus.
Colombias vicepræsident blev mandag meldt til Københavns politi for meddelagtighed i mord sidste år på næstformanden i landarbejdernes forbund, Pedro Jaime Mosquera Cosme.
Vicepræsidenten, Francisco Santos Calderon, er for øjeblikket på besøg i Danmark, hvor han holder møder med blandt andet udenrigsminister Per Stig Møller.
16. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Konference om EU-forfatningen ikke er en stillingtagen hverken for eller imod. Ikke desto mindre er der overvægt af tilhængere blandt de indbudte oplægsholdere.
Mon ikke der bliver rift om de sølle 200 pladser, når LO afholder konference om EU's nye forfatningstraktat med fokus på konsekvenserne for danske og andre lønmodtagere i EU.
16. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Flere klager nu over straksaktiveringen på Team Kronjylland i Randers. Martin Hardy fik hold i ryggen ved at blive sat til tungt arbejde. Straffen var, at aktiveringen blev forlænget med tre uger
Dermed fortsætter beretningerne fra Randers Kommunes straksaktivering. Beboerlisten havde på byrådsmødet i mandags otte konkrete spørgsmål til borgmesteren for at få ham til at redegøre for aktiveringen.
Borgmesteren tager til efterretning, at nogle borgere har beklaget sig over indholdet i deres tilbud og over den tone, de er blevet mødt med i aktiveringen.
16. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Børnene på Fyn leger på forurenet jord.
Amtet har undersøgt næsten 100 ud af 400 daginstitutioner siden 2002, og det viser sig, at jorden er, hvad der betegnes som lettere forurenet, i fire ud af ti tilfælde
- Jorden er forurenet via luften. Det er tjæreforurening fra eksempelvis dieselbiler og bly fra dengang, vi havde den slags i benzinen, siger kontorchef ved Fyns Amt, Jakob Weber, til DR Fyn.
16. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Lærerne i de århusianske skoler mener, at forventningerne til byens skoler er alt for høje
De mange løfter og ambitioner harmonerer ikke med den økonomiske virkelighed, som et uventet underskud på 130 millioner kroner i det århusianske skolevæsen, har påført skolerne, skriver metroXpress.
16. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Socialdemokraterne vil have uvildige forfatningseksperter til at vurdere, om kommunalreformen er i strid med grundloven
Det sker, efter at Gerd Battrup, der er lektor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitetscenter, har påpeget, at det er grundlovsstridigt, når kommunalreformen fratager regionerne deres ret til selv at udskrive skatter. Dermed griber reformen nemlig afgørende ind i det lokale selvstyre, påpeger Gerd Battrup.
16. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Hvis man ikke vil lade sine børn fødselsregistrere på et kirkekontor, skal man have mulighed for at gå til et neutralt regeringskontor
Det mener biskop Niels Henrik Arendt fra Haderslev Stift. Men ifølge Kristeligt Dagblad afvises forslaget af både regeringspartierne og Dansk Folkeparti.
- Jeg har svært ved at se problemet. Om det hedder et kirkekontor eller et kommunekontor kan være underordnet, siger Britta Schall Holberg (V), medlem af Folketingets Kirkeudvalg. Lige så afvisende er de konservatives kirkeordfører, Charlotte Dyremose:
16. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Alle danskere og alle virksomheder skal fra september have adgang til en såkaldt Nemkonto i deres bank. Alle offentlige udbetalinger, som blandt andet børnecheck, skal fremover indbetales til denne konto
Dermed kan kommunerne nedlægge de decentrale registre. Alt i alt vil denne omlægning spare det offentlige for 112 millioner kroner, skriver Børsen.
16. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Folketinget må give nej-siden ret i, at den politiske aftale mellem fem ja-partier ikke har noget med EU-forfatningen at gøre.
Den politiske aftale, som fem ja-partier har indgået med hinanden om udmøntningen af EU-forfatningen, bliver nu pillet ud af den officielle udgave af EU-forfatningen.
Det har Folketinget netop besluttet, på baggrund af en klage fra Dansk Folkeparti. Derfor vil det andet oplag af EU-forfatningen, der er på vej i trykken, blive uden den såkaldte Holger-aftale.
16. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Uddannede pædagoger kan de kommende år glæde sig over lønstigninger. Men de pædagogstuderende må finde sig i, at de ikke får de samme tillæg som de uddannede, når de arbejder om natten eller i weekenderne, når de er i praktik
Derfor opfordrer Pædagogstuderendes Landssammenslutning, PLS, de 18.000 pædagogstuderende til at stemme nej til overenskomsten.
Sider