Socialdemokraterne vil have uvildige forfatningseksperter til at vurdere, om kommunalreformen er i strid med grundloven
Det sker, efter at Gerd Battrup, der er lektor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitetscenter, har påpeget, at det er grundlovsstridigt, når kommunalreformen fratager regionerne deres ret til selv at udskrive skatter. Dermed griber reformen nemlig afgørende ind i det lokale selvstyre, påpeger Gerd Battrup.
- Der er rejst berettiget tvivl om kommunalreformen. Det kan man ikke tage let på, siger Ole Stavad, der er kommunalpolitisk ordfører for Socialdemokraterne. Han forventer, at et flertal i Folketinget vil støtte, at uvildige eksperter nu bliver sat på at undersøge sagen. Folketinget førstebehandler lovforslagene i kommunalreformen i denne uge.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278