05. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Udsigten til færre bevillinger for cirka tyve millioner kroner frem til år 2008 på Danmarks Fødevareforskning truer madkvaliteten, advarer Forbrugerrådet
- Der er alvorlig risiko for, at der slipper nogle tilsætningsstoffer igennem nåleøjet, uden at forskerne har nået at vurdere, om de er farlige, udtaler fødevareekspert i Forbrugerrådet, Gitte Gross, til Politiken.
05. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Allerede inden sommerferien vil lovforslag om indslusningsløn blive en realitet:
- Vi skal have sat gang i en række initiativer inden sommerferien, for det er en meget stor udfordring, vi står overfor. Reformerne handler for mig at se om at gøre danskundervisningen endnu bedre, men også om, at indslusningsløn og mindstebetalingsreglerne bliver taget i brug fra arbejdsgivernes side, når det gælder ansættelse af indvandrere, siger beskæftigelsesminister Hjort Frederiksen til Børsen.
05. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den britiske bus- og togoperatør, Arriva, er meget tilfreds med udviklingen i Danmark
Omsætningen i den europæiske division, som omfatter aktiviteter i Sverige, Danmark, Tyskland, Holland, Portugal og Spanien, blev i alt på 5,5 milliarder kroner. De europæiske selskaber fik en samlet fremgang på driftsoverskud på 16 procent til 360 millioner kroner. Og her fremhæves især Danmark, skriver Børsen.
05. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Arbejdsmarkedsrådet i Vejle Amt har netop ændret en afgørelse om Bodum-aktivering og rykkes nu for svar på klage over endnu et aktiveringsprojekt.
- Der er noget uldent ved den her sag.
Formanden for Landsorganisationen af Arbejdsledige (LA), Erling Frederiksen er ikke i tvivl.
Vejle Kommune har ikke rent mel i posen, når det drejer sig om Vejle Produktionshus og samarbejdet med Vejle Lædervarefabrik, mener LA-formanden.
05. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Virksomheden Unomedical varsler fyring af 450 ansatte
I løbet af de næste to til to et halvt år drejer virksomheden nøglen om på de to fabrikker i Vassingerød og Hårlev på Sjælland, hvor der arbejder henholdsvis 150 og 300 personer.
På sigt berøres måske også en mindre afdeling i Osted ved Roskilde.
Ledelsen har meldt ud, at de bygger en ny fabrik i Slovakiet, fordi det ikke længere kan lade sig gøre at kæmpe mod konkurrenter, der får produceret i lande, hvor timelønningerne er under en tiendedel af de danske.
05. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Arbejdsmiljøet i Københavns Kommunes løn- og personaleafdeling er elendigt.
De ansatte lider under det kaos, som omlægningen til et nyt lønsystem har forårsaget siden juli sidste år
- Jeg har kolleger, som jævnligt bryder sammen over deres skriveborde. Man går hjem med en kvalmefornemmelse og sover ad helvede til om natten, lød det fra én af de 125 fremmødte på et fyraftensmøde i HK i sidste uge. 60 timers arbejdsuger, sygemeldinger og deciderede opsigelser er ikke ualmindeligt.
05. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
En omstridt lokalchef i ALDI er blevet fyret
Det drejer sig om en lokalchef i ALDI-kædens butikker i Vendsyssel.
Chefen har både opfordret de ansatte til snyd med dagpenge og har stået bag flere eksempler på chikane af de ansatte.
Et af de groveste eksempler handler om, at hun bad en kvindelig ansat, der havde fået dårlig mave på arbejde, om at tage en ble på og passe arbejdet ved kassen.
05. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det er uvist, hvornår de kampagnemidler, som Folketinget har bevilget, kommer til udbetaling. Det er et demokratisk problem, påpeger Folkebevægelsen.
Så er pengene fordelt, der skal skyde hul på debatten om EU-forfatningen. Nu melder spørgsmålet sig: Hvornår kommer de konkret til udbetaling, så de kan komme ud og arbejde og informere om konsekvenserne af den nye forfatning?
05. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Danish Crown-koncernen ´finder det ikke sandsynligt, at der vil være grundlag for at fortsætte med slagteridrift i Hjørring.´
Danish Crowns slagteri i Hjørring bliver lukket og tømt med udgangen af maj måned.
Denne endegyldige beslutning blev truffet af ledelsen i det store kødmonopol på et bestyrelsesmøde i går.
05. mar. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Malernes Fagforening i København indleder blokade mod dansk arbejdsgiver, der via et polsk dækfirma udnytter illegal arbejdskraft.
Nu har Malernes Fagforening i København fået nok af Anders Moesgaard.
Den danske arbejdsgiver har hidtil siddet utallige opfordringer overhørig fra fagforeningen om at tegne overenskomst.
Sider