21 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Der er ingen penge at spare - i værste fald bliver det dyrere at lade private stå for folkeskole-drift, vurderer lærerforening.

Trehøje Kommunes ønske om at få opført en gratis folkeskole mod at lade private stå for drift og vedligeholdelse, kan hurtigt blive en dårlig forretning, advarer den lokale Herningegnens Lærerforening.
Skal man tro en rapport fra konsulentfirmaet Rambøll, vil kommunen kunne spare 15 procent ved at samarbejde med private virksomheder.

Hverken Folkebevægelsen mod EU eller JuniBevægelsen er inviteret med til mødet i morgen, hvor de penge, som Folketinget afsætter til kampagne, skal fordeles.

Statsministeren holder kortene tæt til kroppen før mødet i morgen, hvor Folketingets partier fordeler den kampagne-pulje, der bestemmer hvor mange penge ja- og nej siden har til at argumentere for og imod EU-forfatningen.

Slagteriarbejdere på flere Danish Crown-slagterier nedlagde i går arbejdet i sympati med de strejkende på DC Odense.

De strejkende slagteriarbejdere på Danish Crown i Odense fik i går opbakning fra flere af deres kollegaer på andre slagterier rundt omkring i landet.
Blandt andet slagteriarbejdere på Danish Crown i Grindsted nedlagde arbejdet i sympati med deres odenseanske kollegaer, som strejker mod en forringelse af deres akkorder.

I 4. kvartal 2004 blev der sat rekord i overenskomststridige strejker sammenlignet med tilsvarende kvartaler i de sidste ti år

Det viser Dansk Arbejdsgiverforenings konfliktstatistik, som netop er blevet offentliggjort.
Rekorden omfatter først og fremmest sympatikonflikter, som var den hyppigste årsag til strejkerne. Der var i alt 55 sympatikonflikter, som i gennemsnit involverede 135 personer og varede 1,2 dage. I alt var der sympatikonflikt i 8.985 arbejdsdage.

Finansforbundets ekstraordinære landsmøde i mandags gav hovedbestyrelsen bemyndigelse til at afsende 2. strejkevarsel. Dermed kan en omfattende strejke i den finansielle sektor begynde 1. april 2005

- Vi kæmper for de rimelige krav, som medlemmerne har stillet. Men arbejdsgiverne har åbenbart tvivlet på vores sammenhold, enighed og styrke til at ville nå de mål, sagde Finansforbundets formand Allan Bang til de godt 230 delegerede.

Egtved og Fredericia Kommuner brød dansk lovgivning, da de satte kontanthjælpsmodtagere til at samle kaffekander for Bodum

Studerende kritiserer, at det igen bliver sværere at komme ind på videregående uddannelser via kvote 2.

Videnskabsminister Helge Sander (V) vil med en ny adgangsbekendtgørelse styrke fagligheden, og stoppe hvad der kaldes 'nyttesløs pointjagt'. Det skal gøres ved at beskære optaget gennem kvote 2 til en tiendedel af det samlede optag. Kvote 2 giver i dag elever, med knap så høje karakterer, mulighed for at optjene point gennem for eksempel erhvervserfaring og højskoleophold.

Nicolas Fischer kaster EU-forfatningen ind i debatten op til formandsvalget hos Socialdemokraterne.

I søndags erklærede Nicolas Fischer, at han også stiller op til formandsvalget hos Socialdemokraterne.
Det er næppe en besked, der er blevet modtaget med begejstring i partihovedkvarteret. For selv om næppe nogen tror, at Nicolas Fischer kan vinde formandsvalget, er den 53-årige fagforeningsformand ikke hr. hvem som helst.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs´ mand, Jørgen Tørnæs, er formelt blevet sigtet af politiet i sagen om hans brug af illegal udenlandsk arbejdskraft på sin svinebedrift

Anklagen lyder på, at flere ansatte har arbejdet for Tørnæs uden den nødvendige arbejdstilladelse.
På gårsdagens pressemøde i statsministeriet blev Fogh bestormet med spørgsmål fra journalisterne omkring Tørnæs-sagen.

Formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, vil have politiets brug af hunde imod demostrationer og lignende forbudt

Han går i den forbindelse til justisministeren, den konservative Lene Espersen, med et forslag, der skal forbyde politiet at sætte hunde ind mod større menneskemængder.
Politiets brug af hunde blev kraftigt kritiseret under blandt andet Ri-Bus-konflikten i midten af 90'erne, hvor modstandere af politiets umotiverede brug af hunde mod blokadevagter afholdt flere høringer om problemet.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS