06 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

 

 

To stemmer lyder i mit øre,
hver gang der er politisk røre.
En ynder marchmusik og faner
og retorik i lange baner,
der frem for alt os lader vide,
at vi er på den rette side
og som en ørn forsvarer reden.
Jeg hørte den igen forleden,
da den endnu en gang forkyndte:
Det var de andre, der begyndte!

Pablo Zalba Bidegain lovede mod en betaling på omkring 100.000 euro at indfri en falsk lobbyists ønsker om at få ændret en EU-lov om bankregulering.

fra Den Bolivarianske Republik Venezuelas presseafdeling

Den 28. marts 2011 kunne man i diverse medier læse, at EU-parlamentarikeren for Spaniens kristen-borgerlige parti, Partido Popular, Pablo Zalba Bidegain, mod en betaling på omkring 100.000 euro, lovede at indfri en falsk lobbyists ønsker om at få ændret en EU-lov om bankregulering.

Folketinget afviser at forsyne oppositionen i Libyen med våben, sådan som USA foreslår. Det skriver DR.

– Våbenforsyning øger risikoen for at vi bliver inddraget i en borgerkrig på den ene side. Det er ikke meningen med FN-mandatet, siger Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen.

Enhedslistens Frank Aaen og De Konservatives Naser Khader, der tidligere har talt for at levere våben til oprørerne, understreger at situationen er helt anderledes nu.

Danske Banks bestyrelse foreslog på sin generalforsamling tirsdag at hæve bestyrelsesmedlemmernes honorar og genindføre den resultatafhængige løn for direktionen, der ellers har været suspenderet.

Bestyrelsen foreslår at hæve det faste årlige honorar til 450.000 kroner mod 325.000 kroner i 2010. Den nyvalgte formanden, Eivind Kolding, skal ifølge forslaget fortsat have det tredobbelte. Kolding, der også er administrerende direktør i Maersk Line, siger til epn.dk, at det nu må være nok med bankernes undskyldninger for krisen.

Københavns Lufthavn skal under offentlig kontrol! Det kræver Enhedslisten efter at det i går kom frem, at lufthavnen scorer store overskud, som trækkes ud af landet i skattely.

– Det var en fatal fejl da et flertal i Folketinget accepterede, at statens kontrol med Københavns Lufthavn forsvandt, siger Per Clausen, trafikordfører for Enhedslisten.

I KØS, Køges museum for kunst i det offentlige rum, kan man lige nu se eksempler på de store, revolutionære mexicanske murmaleres værker.

Et stort flertal danskere afviser brugerbetaling på TV2, som Folketinget har vedtaget. I stedet foreslår serorganisationerne at genindføre betaling over licensen.

Sundhedsminister Bertel Haarder overvejer at oprette et depot 30 meter under jorden for over 5000 kubikmeter radioaktivt affald fra det tidligere forskningscenter Risø. Det skriver Berlingske.

Det meste af affaldet er lavradioaktivt, men der er også over 500 kubikmeter mellemradioaktivt affald, hvoraf især 233 kilo bestrålede brændselsstave betegnes som problematiske. Stavene indeholder stærkt sundhedsskadelig radioaktive isotoper med en meget lang nedbrydningstid. Slutdepotet skal kunne huse atomaffaldet i mindst 300 år.

Landsorganisationen FOLA – Forældrenes Landsforening – kræver minimumsnormeringer for at undgå omsorgssvigt i daginstitutioner.

– Vi har nået en grænse for, hvor få voksne der kan være i en institution, uden at det går ud over børnene. Derfor bliver politikerne nødt til at finde en løsning, mener FOLA’s formand, Lars Klingenberg, der er formand for FOLA.

På en konference i Folketinget i går foreslog FOLA, at der indføres krav om en ansat til tre vuggestuebørn og dagplejebørn, en ansat til fem børnehavebørn og en ansat til 10 fritidshjems- eller SFO-børn.

Regeringens plan for Danmarks økonomi frem til 2020 skal afsluttes i foråret.

Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen på sit tirsdagspressemøde, hvor han understregede at han ikke kan forestille sig, at forhandlingerne kan fortsætte hen over sommerferien.

– Det er ikke noget scenarie, jeg ser for mig, siger han på sit ugentlige pressemøde.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS