15 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De to stemmer

De to stemmer

Torsdag, 31. marts, 2011, 10:32:16

 

 

To stemmer lyder i mit øre,
hver gang der er politisk røre.
En ynder marchmusik og faner
og retorik i lange baner,
der frem for alt os lader vide,
at vi er på den rette side
og som en ørn forsvarer reden.
Jeg hørte den igen forleden,
da den endnu en gang forkyndte:
Det var de andre, der begyndte!

Den anden stemme er forsigtig
og gør sig sjældent særlig vigtig.
Den råber ikke, spørger bare
om det, den ikke kan forklare.
Og nok et svar den kunne kræve.
Når nu i fred vi helst vil leve,
hvorfor kan vi da ikke hele
det skete brud og sammen dele,
hvad alle mennesker behøver?
Mon overhovedet vi prøver?

Jeg håber aldrig, vi må glemme
at lytte til den anden stemme.

Erwin Neutzsky-Wulff

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. mar. 2011 - 10:32   03. sep. 2012 - 11:17

Kultur