Pablo Zalba Bidegain lovede mod en betaling på omkring 100.000 euro at indfri en falsk lobbyists ønsker om at få ændret en EU-lov om bankregulering.
fra Den Bolivarianske Republik Venezuelas presseafdeling
Den 28. marts 2011 kunne man i diverse medier læse, at EU-parlamentarikeren for Spaniens kristen-borgerlige parti, Partido Popular, Pablo Zalba Bidegain, mod en betaling på omkring 100.000 euro, lovede at indfri en falsk lobbyists ønsker om at få ændret en EU-lov om bankregulering.
Fælden var lagt af britiske The Sunday Times, som optog forhandlingen på video for at afsløre, hvordan lobbyister frit tilpasser EU-lovgivningen.
Zalba er det fjerde navn, der er kommet frem i forbindelse med avisens afsløringer af korrupte EU-parlamentarikere. På trods af mediedækningen synes ingen at huske, at Zalba er næstformand for Europa-Parlamentets gruppe »Friends of a Free Cuba«, der arbejder for at fastholde EU’s fælles politik over for østaten, hvormed de bærer ved til USA’s Cuba-fjendske bål.
Zalba spillede en afgørende rolle ved tildelingen af Saharov-prisen til den cubanske såkaldte systemkritiker Guillermo Fariñas, på bekostning af folk som menneskerettighedsforkæmperen Saharaui Aminatou Haidar.
Desuden trådte Zalba ind i EU-parlamentet efter ekskluderingen af partifællen Luis Herrera, der blev udvist af Venezuela efter at have forbrudt sig mod sine forpligtelser som valgobservatør ved, kort før valgakten, at udtale sig interventionistisk og nedladende om den bolivarianske nations lovgivning.
Med øje på de enorme summer Washington afsætter til sine alsidige angreb på Cuba og de manglende skrupler nogle EU-parlamentarikere har med at indgå seddelknitrende aftaler, er det nu på sin plads at stille sig selv det samme spørgsmål, som bekymrer den fremtrædende canadiske journalist Jean-Guy Allard:
Hvor meget mon EU-parlamentarikeren Zalba bliver betalt for at tilsværte og angribe østaten i sine beskidte anticubanske kampagner?
Kilder: Sunday Times, Cubadebate og portalen Contrainjerencia
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278