03 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10-11

Jeg bor i en ghetto, konstaterer Janni Milsted, næstformand i Mjølnerparkens bestyrelse. Du kan møde hende nu på mandag den 25. marts klokken 11 i Røde Hus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød.

Mjølnerparken i København er udpeget til at være med i regeringens ghettoplan – angiveligt for at modvirke parallelsamfund. Hvordan leves tilværelsen med tvangsflytning og tvangsrenovering med huslejestigninger til følge? Hør Janni Milsteds fortælling om vilkårene i Mjølnerparken. Efter oplæg er der politisk diskussion.

Krig eller fred? Det er det store spørgsmål, som sættes til debat på et offentligt møde tirsdag den 2. april klokken 19:30 i Byens Hus (under gulvtæppet), Stændertorvet 1 i Roskilde. Jørn Boye Nielsen fra RIKO (Rådet for International Konfliktløsning) og Mona Jensen fra Arbejderen vil holde oplæg efterfulgt af debat.

Demonstration d. 16. marts i Svendborg

Markering af FN's dag mod racisme på Centrumpladsen

Svendborg markerer denne lørdag FN's dag mod racisme, et par dage før den officielle dag. Demonstrationen foregår klokken 12 til 13:30 på Centrumpladsen.

Medlemmer af Dansk-Cubansk Forening samles til generalforsamling lørdag den 9. marts klokken 13.

Cubas ambassadør er inviteret til at tale ved åbningen af mødet, som derefter har de dagsordenspunkter, som er traditionelle for en generalforsamling.

– Beretningen vil dække et år med mange og gode aktiviteter og et år med skelsættende begivenheder i Cuba – blandt andet med vedtagelse af en ny grundlov og senest nye og aggressive fjendtligheder fra USA's side, både mod Cuba og mod andre lande i Latinamerika, fortæller foreningens formand, Sven-Erik Simonsen.

Under overskriften "OK 2020: Sammenhold giver resultater” indbyder Byggefagenes Samvirke til konference onsdag den 10. april klokken 10 til 15 i Tikøbsgade 9 i København.

Lizette Risgaard (Fagbevægelsens Hovedorganisation), Per Christensen (3F) og Martin B. Hansen (Malerforbundet) debatterer erfaringerne fra OK2017 og OK2018: 'musketered', sammenkædning og medlemsengagement.

I Café Oskar fredag den 15. marts klokken 16 kan du møde Fawzi Ibrahim.

Hvad der kan komme til at ske, når England forlader EU, hvilke muligheder ser den britiske fagbevægelse ved brexit? Hvilke farer er der for arbejderklassen? Hvad kan fagbevægelsen gøre imod social dumping, nul-timers kontrakter og working poor? Spørgsmål der også er centrale for den danske fagbevægelse.

Der er tolkning fra engelsk til dansk.

Arrangører: Café Oskar og "EU-faglig forsamling".

Café Oskar ligger i Mejlgade 49 i Aarhus.

Et stort tillykke til Hanne Reintoft der på søndag fylder 85 år og tak for årtiers store socialpolitiske indsats.

Svendborg-komiteen i Folkebevægelsen mod EU inviterer til debat med Rina Ronja Kari og musik med Arne Würgler som et led i valgkampen op til EU-parlamentsvalget i maj.

Rina Ronja Kari er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Da hun først i februar kunne ”fejre” sine første fem år som MP, skrev hun på Facebook: ”En ting er helt sikkert: For hver dag der går, bliver jeg mere og mere overbevist om, at EU er alt for langt væk fra borgerne, og at det ikke kan ændres indefra. Ja, jeg bliver endnu mere EU-modstander af at være i EU-parlamentet.”

Der er ingen tvivl om, at klimaet spiller en stadig større rolle i danskernes bevidsthed. Fokus på klimaet bør imidlertid ikke få os til at glemme naturen.

En klimatruet isbjørn og andre medlemmer af Enhedslisten Valby vil lørdag klokken 11 til 13 spørge folk på ’Tingstedet’ og Valby Station: Hvad skal vi gøre for at bremse CO2-skaderne og redde klimaet for vore børn og børnebørn?

Mens de deler løbesedler og Enhedslistens nye klimaplan ud, tager de snakken:

Skal de sidste benzin- og diesel-biler sælges i Danmark i 2025?

Gavner det at støtte køb af 250.000 elbiler fra 2020 til 2025 med 50.- til 100.000 kroner per elbil?

Sider

Abonnér på RSS - 10-11