Isbjørn kræver klimaændringer lørdag i Valby
Isbjørn kræver klimaændringer lørdag i Valby
Mød Enhedslisten på og omkring Tingstedet.
En klimatruet isbjørn og andre medlemmer af Enhedslisten Valby vil lørdag klokken 11 til 13 spørge folk på ’Tingstedet’ og Valby Station: Hvad skal vi gøre for at bremse CO2-skaderne og redde klimaet for vore børn og børnebørn?
Mens de deler løbesedler og Enhedslistens nye klimaplan ud, tager de snakken:
Skal de sidste benzin- og diesel-biler sælges i Danmark i 2025?
Gavner det at støtte køb af 250.000 elbiler fra 2020 til 2025 med 50.- til 100.000 kroner per elbil?
Vil vi investere 40 milliarder kroner i vores tog, busser og offentlig transport over de næste ti år, så billetpriserne kan gøres 30 procent billigere?
Skal Danmark indføre en CO2-afgift for landbruget – til gavn for de landmænd, som omstiller deres produktion til bæredygtig?