14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10-11

Roskilde Minifestival på Strandengen 11 finder i år sted lørdag den 31. august klokken 11-18. 

"En verden i fred" er overskriften på festivalen, som arrangørerne derfor kalder for "1000 gange mindre, 1000 gange vigtigere" - underforstået end for eksempel den store festival af næsten samme navn på den nærliggende dyrskueplads.

Den københavnsbaserede politiske gruppe Crisis Mirror står på fredag klokken 16 bag en støttefest i Bolsjefabrikken, Ragnhildgade 1 i København, i solidaritet med grupper, der kæmper mod udplyndringen af vores naturressourcer.

Gennem filmvisninger, præsentationer og støttebar ønsker arrangørerne at skabe opmærksomhed omkring de kampe, der finder sted, fra Grækenland til Rumænien og fra Spanien til Finland.

I anledning af nationaldagen inviterer Venezuelas Ambassade til sjov for hele familien lørdag den 29. juni klokken 14-18 på Strandvejen 735 i Klampenborg.

Kom og nyd: Hoppeborg og sjove lege, grill, snack og tropiske juicer, livemusik med gruppen "Viva" og lektioner i zumba og salsa.

For at arrangørerne ved, cirka hvor mange der kommer, beder de folk om at tilmelde sig på: emvendk@mail.dk

I april 2013 blev mere end 50.000 lærere lockoutet i næsten en måned. Det var en af de største arbejdskonflikter i de sidste mange årtier, og den påvirkede markant de implicerede parter som det øvrige samfund. Desuden var konflikten en test af den såkaldte "danske models" holdbarhed. Og den afspejler, at de offentligt ansatte i dag er aktive spillere i kampene på det danske arbejdsmarked.

European Work Hazard Network (EWHN), det europæiske arbejdsmiljønetværk for aktive arbejdsmiljøfolk, er en uformel græsrodsorganisation, som hvert andet eller tredje år arrangerer en international konference. Den næste finder sted i Bologna i Italien den 4.-6. oktober.

Konferencen består af virksomhedsbesøg og workshops om emner som social dumping, skiftende arbejdstider, arbejdsmiljø og kræft og erfaringer med psykisk arbejdsmiljø.

Konferencen foregår på engelsk.

I mere end to uger har de progressive kræfter i Tyrkiet demonstreret for at forsvare befolkningens ytrings- og forsamlingsfrihed. Den tyrkiske regering har svaret med brutal politivold. I mandags indkaldte fem fagforbund til strejke for at støtte demonstranterne og i protest mod politivold.

Enhedslisten, Folkebevægelsen mod EU, Socialistisk Ungdomsfront (SUF), Kurdisk Forum med flere arrangerer en demonstration til støtte for de demokratiske og faglige kræfter i Tyrkiet søndag den 23. juni klokken 12 på Vesterbros Torv i København.

Den tværpolitiske forening Syg i Svendborg afholder på lørdag klokken 11:30-12:30 sin 100. "stille protest for anstændighed" på Centrumpladsen i Svendborg. Under protesten skifter pladsen navn til Anstændighedens Plads.

Her taler: Kirsten Normann Andersen, formand for FOA i Aarhus, Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Pernille Skipper, folketingsmedlem for Enhedslisten, Lars Erik Hornemann, tidligere borgmester i Svendborg, Venstre, og Mette Valentin, regionsmedlem for Social Balance.

"The Apology" - Undskyldningen - af den dansk-koreanske kunstner Jette Hye Jin Mortensen, der åbner med en fernisering fredag den 21. juni klokken 17-20 i Overgaden på Christianshavn, sætter fokus på adoptivbarnets kulturelle og følelsesmæssige søgen efter en hel identitet.

Den 20. juni er FN's Verdensdag for Flygtninge. I den anledning demonstrerer danske kvinder og kvinder fra asylcentrene Avnstrup, Kongelunden og Sandholm i fællesskab for asyl til de afviste asylansøgere, som fortsat ikke kan tilbagesendes, og som har årelange ophold i asylcentrene bag sig.

Det er syvende år i træk, at Kvinder i Sort markerer denne dag. Kravet er amnesti nu til de 727 afviste flygtninge.

Alle kvinder - klædt i sort - er meget velkomne den 20. juni klokken 12-13 på Kultorvet i København. Efter den tavse demonstration går deltagerne på cafe.

Trans Project inviterer til demonstration til støtte for Cecillia Mundt, en transkønnet kvinde der den 4. juni blev voldsomt overfaldet på Rådhuspladsen i København.

Cecillia Mundt er nu i bedring, og gerningsmanden er fundet.

Organisationen Trans Project opfordrer til solidaritet med Cecillia Mundt.

Ifølge Trans Project kan hadforbrydelser ikke reduceres til nogle få problematiske individer.

Sider

Abonnér på RSS - 10-11