13 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10-11

Hvor er den frie verden – og hvordan kommer vi derhen?

Folkebevægelsen mod EU i Frederikssund & Egedal indbyder til et offentligt møde i Frederikssund.

Traditionen tro afholder komiteen sit offentlige julearrangement. Det foregår i år onsdag den 23. november klokken 19:30 i ”Langes Magasin”, Østergade 3.

DIGNITY, Dansk Institut Mod Tortur, inviterer til engelsksproget seminar torsdag den 1. december klokken 16 til 17:30, Bryggervangen 55 i København:

"Kom til et spændende seminar hos DIGNITY, hvor ph.d. Victoria Canning, underviser i kriminologi på Open University i England, vil præsentere sin seneste forskning omkring følgevirkninger af overlast i asylsystemer i England, Danmark og Sverige.

Gruppen Tid til Fred – aktiv mod krig indkalder alle, der ønsker at styrke en aktiv fredsbevægelse, til stormøde i dag klokken 17 i Smedjen hos 3F BJMF, Mølle Allé 26 i Valby (i huset tæt ved Valby Langgade).

Her skal diskuteres planer for fredsbevægelsen i 2017 – som Kvindernes Internationale Kampdag, fredsløb, Ungdommens Folkemøde, nordiske protester mod NATO-øvelsen Aurora17 og andet.

Hvordan vi bedst styrker solidaritetsarbejdet i København med Tyrkiets folk og udbredelse af kampagnen Nej tak til nye kampfly er øvrige emner på mødet.

Der er historisk vingesus og latinamerikansk drøm over det, når københavnere torsdag den 24. november klokken 19 til 22 får mulighed for at møde og høre Che's datter Aleida Guevara March i Verdenskulturcentret på Nørre Allé 7.

Aleida Guevara March er født i 1961. Hun er datter af Ernesto Che Guevara og Aleida March.

Aleida Guevara er en del af det kæmpende Cuba.

Som sin far er hun læge – uddannet som børnelæge ved Havannas Universitet. I det sidste studieår arbejdede hun i Nicaragua. Senere arbejdede hun to år i Angola.

Torsdag klokken 18:15 i Alexandersalen på Københavns Universitet overrækkes Yggdrasilprisen for 2016.

Socialpolitisk Forening Hovedstaden indstiftede Yggdrasilprisen i 2013. Prisen er navngivet efter træet Yggdrasil, i den nordiske mytologi livets træ. Prisen skal hvert år gives til en person, en institution eller en organisation inden for Hovedstadsforeningens område for et ”fremragende socialpolitisk initiativ” i det forløbne år.

Hvem der er prismodtageren i 2016 afsløres ved arrangementet den 17. november.

UPS – Trump vandt valget! Hvad gør vi nu – lille du?

Enhedslistens internationale udvalg er arrangør af et offentligt møde onsdag den 16. november klokken 19:30 i Studiestræde 24, 1. sal, i København. Gratis adgang.

Oplæg om resultatet af det amerikanske præsidentvalg ved Gorm Gunnarsen, lektor og specialist i amerikansk historie, medlem af Borgerrepræsentationen.

På mødet vil Gorm se på valget og de konsekvenser, det kan få for USA og verden. Der bliver mulighed for diskussion.

På Rådhuspladsen i Aarhus nu på søndag fra klokken 13 til 15 arrangerer Freds- og Demokrati-Komitéen en demonstration mod præsident Erdogans undertrykkelse af oppositionen, pressen og retssystemet i Tyrkiet.

Folkevalgte fra forskellige partier holder tale om situationen i Tyrkiet, og der vil være indslag fra musikere.

Talere: Steen B. Andersen (S), Peter Hegner Bonfils (Ø), Serdal Benli (SF), Sander Jensen (ALT), Tine Spang Olsen (APK), Carsten Andersen (Aarhus mod krig og terror).

Musik: Lune Ersahin, Berivan Altanay.

For 36. gang inviterer Gelsted-Kirk-Scherfig Fonden til prisuddeling.

Den bidrager hvert år til mindet om de tre store kulturpersonligheder og kommunister Otto Gelsted, Hans Kirk og Hans Scherfig ved at uddele en række priser i deres ånd.

Prisen gives til kunstnere eller organisationer, der har gjort "en særlig indsats for arbejderklassen, eller som har udrettet humanitære gerninger."

Boykot Israel Kampagnen deltager i den internationale kampagne mod den israelske Round Tables Tour Culinary Event. De skriver:

"Ifølge planen deltager 13 restauranter fra USA, Asien, Latinamerika og Europa i touren i løbet af november måned. Fra Danmark deltager Karlos Ponte fra restaurant Taller i København. Karlos Ponte besøger  – ifølge planen – Restaurant Popina i Tel Aviv 22.-26. november.   

Sider

Abonnér på RSS - 10-11