14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10-11

Kom til gadeteater mod den længste blokade i verden! Det handler om solidaritet med cubanerne, der lider under de økonomiske trængsler, som USA's blokade medfører. Sådan lyder en invitation fra aktivister i Dansk-Cubansk Forening.

Det sker søndag den 6. november klokken 14:00 på Blågårds Plads på Nørrebro i København.

Fra 3. februar 1962 til november 2016: Mere end 54 år. Nærmest helt præcist 20.000 døgn har verdens længstvarende blokade varet. Den har udmarvet den cubanske økonomi, og nu må det være slut, påpeger foreningen.

Venner af Arbejderen opfordrer til at sætte dagen af: "Vi glæder os til en indbringende og herlig indsamlingsfest til fordel for vores avis Arbejderen" lørdag den 19. november i Kulturhus Køge, Strandvejen 40-42.

Klokken 16 starter arrangementet med miniloppemarked – deltagerne er velkomne til at tage effekter med til salg.

Adgangsbillet til indsamlingsfesten er en pakke til cirka 40 kroner (eller blot 40 kroner kontant). Pakkerne udloddes senere. Børn kommer gratis ind.

På en råkold og blæsende oktoberdag fulgte fotograf Per Nielsen en Poverty Walk – frit oversat: en fattigdomsvandring – en guided tur rundt på de steder i Aarhus Midtby, hvor nogle af de hjemløse må tage til takke med at sove under åben himmel i al slags vejr. Turen gav også et indblik i de kontakt- og overnatningssteder og varmestuer, der findes for hjemløse i byen.

Det er der kommet en udstilling ud af.

Vietnam er i dag en kulturel og gastronomisk perle, der tiltrækker mange turister udefra, ligesom mange vietnamesere nu rejser i deres eget land. Hvordan er Vietnam kommet ovenpå og har kunnet skabe en rivende udvikling, der har hevet det store flertal af vietnamesere ud af fattigdom?

Det og mange andre spørgsmål om Vietnam i dag vil Wilfred Gluud besvare og debattere på en foredragsturne, arrangeret af venskabsforeningen Dansk Vietnamesisk Forening.

Der er gratis adgang, og alle er velkomne:

Boligspørgsmålet er fundamentalt og peger på behovet for: At bygge mere, tilbyde boliger til lavere leje og at udnytte de boliger der er.

Lørdag den 26. november fra klokken 18 er der støttefest for dagbladet Arbejderen i Fælleshuset, Mjølnerparken 112 på Nørrebro i København. Denne indsamlingsfest har ganske enestående punkter på programmet: Middagen er en "international frikadellefestival". Underholdningen går fra dansk/svensk harmonika til tyrkisk saz – for at matche frikadellebuffetten, der spænder fra svenske kötbullar over danske klassikere til mellemøstlige falafler.

Middagen er en "international frikadelle-buffet".

Velfærdsstaten er under afvikling – eller måske rettere under ommøblering til en konkurrencestat.

Nogle ser udviklingen af konkurrencestaten som en uomgængelig nødvendighed, hvis vi skal kunne klare os på det globale marked. For andre er konkurrencestaten et hadeobjekt. Men kan vi udvikle et politisk og økonomisk holdbart alternativ? Skal 30 timers arbejdsuge være et aktuelt mål?

Det er afsættet for et offentligt møde i Literaturhaus, Møllegade 7 i København, nu på torsdag den 24. november klokken 19:30.

Netværk for Nazisme- og Holocauststudier sætter fokus på den politiske historie, Danmark under besættelsen.

2016 er blandt meget andet 75-året for "kommunistloven", interneringen af de kommunistiske funktionærer/aktivister og dermed starten på en organiseret, landsdækkende modstand.

Netværket markerer dette med et offentligt møde, hvor dr. phil. Morten Thing (nyligt emeriteret fra RUC) vil tale om kommunisterne under besættelsen.

Enhedslisten sætter fokus på udviklingen i Løvvangen i Nørresundby.

– Der sker meget positivt i Løvvangen. Området har gennemført en flot renovering, og masser af mennesker er aktive for at skabe en god fremtid for Løvvangen og de mennesker, der bor her. Men der er også udfordringer. Der er planer om at lukke skolen.

En tur på Arbejdermuseet giver mere mening end en tur i legeland, lyder opfordringen fra Arbejdermuseet, som ligger i Rømersgade 22 i København og er åbent dagligt klokken 10 til 16. I denne uge står museet klar med udstillinger om blandt andet arbejderfamiliens liv i gamle dage, ny særudstilling om faner, inspiration og særlige ferieoplevelser. Børn og voksne kan komme på gratis skattejagt rundt i museets udstillinger.

Sider

Abonnér på RSS - 10-11