26 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10-11

Ka’ du ikke li' whisky? Så indbyder Kommunistisk Parti Afdeling Syd dig til et arrangement, "der bør kunne overbevise dig om, at der findes en whiskysmag, der passer til dig!"

"Whisky fremstilles med så mange forskellige smage, at der bør kunne findes en smag, der er behagelig for det enkelte menneskes smagsløg. Vi guider dig gennem seks skotske whiskyer – fra de søde og cognacagtige til de unikke røgede og stærkt smagende," skriver arrangørerne i indbydelsen og fortsætter:

Fredag den 18. november klokken 18 i Socialisternes Hus, Søndergade 12 i Aalborg, står menuen på gullasch og kalvehjerter i Madeira med kartoffelmos og lækre salater, hjemmelavet is, kaffe og hjemmebag.

Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti, holder tale.

Herudover er der fællessang og lotteri.

Pris for hele herligheden er 100 kroner, drikkevarer kan købes til støttepriser.

Overskuddet deles mellem Arbejderen, Skub og Kommunist.

Lokalhistoriegruppen Syd for banen er arrangør af en lokalhistorisk aften med Svend Erik Christensen mandag den 31. oktober klokken 19 i Jakobskirken, Astersvej 11 i Roskilde. Formand for Syd for banen Mogens Ohm Jensen skriver i indbydelsen:

"Når en by har et slagteri, skal huderne fra dyrene også forarbejdes og anvendes. Sådan gik det i Roskilde, som i første halvdel af 1900-tallet blev en af Danmarks største garveribyer. Omkring 1950 arbejdede 25 procent af alle landets garveriarbejdere i Roskilde.

Edward Snowden er en af vores tids vigtigste frihedshelte. Og Oliver Stones' film er en fremragende anledning til at sætte overvågning og whistleblowing på dagsordenen.

Det mener Amnesty, Enhedslisten og Alternativet, som derfor i samarbejde med Empire Bio har arrangeret en særvisning af filmen tirsdag den 25. oktober klokken 19 i Guldbergsgade 29F i København.

I den største sal vil Pernille Skipper (Enhedslisten) og Rasmus Nordqvist (Alternativet) byde velkommen. Sammen med Amnesty sætter de gang i en halv times optakt, før tæppet foran det store lærred går for Snowden.

Nu på søndag holder Kunstnere for Fred generalforsamling. Som tidligere år finder den sted i Krudttønden, Serridslevvej 2 på Østerbro i København. Den starter klokken 14 og "er kun for medlemmer eller dem, der gerne vil være det. Vi vil meget gerne have nye kandidater til bestyrelsen. Vi kan godt bruge en eller to til!"

Klokken 15 er der adgang for alle. Der er gratis entré, drikkevarer kan købes i baren.

Næste år skal Aarhus være europæisk kulturhovedstad 2017 – "Aarhus 2017". Men hvad betyder det egentlig, hvorfor hedder det ”europæisk” kulturhovedstad, og hvad har det med EU at gøre? Og hvordan har det indflydelse på Aarhus Kommunes kulturpolitik?

Pia Buchardt, som er programmedarbejder i Aarhus 2017's sekretariatet og specialkonsulent ved Aarhus Kulturforvaltning, vil på fredag fortælle om ideer, visioner og planer, og der vil være tid til spørgsmål og debat. Det sker i Café Oskar i Mejlgade 49. Cafeen åbner klokken 15, mødet starter klokken 16.

Fredag den 14. oktober løber årets største kulturbegivenhed i København – Kulturnatten – af stablen.

Med over 700 arrangementer på flere end 250 kulturelle hotspots er der noget for enhver interesse.

Alle arrangementer i Kulturnattens program kræver Kulturpas. Det koster 90 kroner og giver fri transport med bus, tog og metro i hele hovedsregionen fra klokken 17 til 05. To børn til og med 11 år kører frit sammen med en voksen med Kulturpas, som kan købes i alle 7-Eleven-butikker i hele hovedstadsområdet.

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 3. december klokken 17:30, hvor Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) Sjælland og Kommunistisk Parti (KP) Storstrøm i fællesskab arrangerer indsamlingsfest i Næstved til fordel for Skub (DKP's blad) og Arbejderen.

Ghanem al-Bittar fra Syriens Forenede Kommunistiske Parti holder tale, og Lars Bjerre vil stå for musik og fællessang.

Fredag den 11. november lyder der Aakjær-sange i mødelokalet hos Kommunistisk Parti i Hillerødgade 30A i København. Hvis man lytter godt efter, vil man også høre en sagte klirren, når sukkeret røres ud i kaffepunchen.

For fra klokken 19 til 22 er der fødselsdagsfest for Jeppe Aakjær, som blev født for 150 år siden, udgav sit lyriske hovedværk 'Rugens Sange' for 110 år siden. Han vandt den jævne danskers hjerte. 'Rugens Sange' er den mest solgte og læste digtsamling i Danmark nogen sinde. Og ved sin begravelse fulgtes Jeppe Aakjær på vej af 150.000 mennesker.

Haiti er alvorligt ramt af orkanen Matthew. Der er akut brug for nødhjælp.

Sider

Abonnér på RSS - 10-11