14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10-11

Alle interesserede er velkomne, og der er gratis adgang i morgen onsdag den 7. december klokken 19 på Temple Bar, Nørrebrogade 48 i København, hvor fredsgruppen Tid til fred – aktiv mod krig for syvende gang afholder fredscafé.

Her rettes blikket mod konfliktløsning. To vinkler på emnet præsenteres:

Katja Lund Thomsen, som studerer konfliktløsning i Sverige, vil tale om vilkårene for at studere fredsforskning og konfliktløsning i Danmark og Sverige.

Irene Sørensen holder et kort oplæg til diskussion om frygt og had af rimelige grunde, konflikter der splitter.

Politisk satire og humor kendetegner de billeder palæstinenseren Wasim Kiwan skaber. Hvad enten det handler om at være flygtning i Danmark eller i Syrien. Han har nemlig prøvet begge dele.

I anledning af at det er 30 år siden, at DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) åbnede Kulturhus Køge, indbydes til reception tirsdag den 13. december klokken 16 i kulturhuset, Strandvejen 40-42 i Køge.

Da DKP åbnede huset, var formålet med lokalerne, at de skulle bruges til kulturelle og folkelige, demokratiske aktiviteter og oplysningsvirksomhed. Det bliver de også i dag.

Under receptionen byder huset på gløgg og æbleskiver, og Robert Petersen holder festtale.

Boykot Israel Kampagnen, Palæstina Aktion, IF (Internationalt Forum) København og fredsgruppen Tid til Fred – aktiv mod krig er arrangører af en demonstration i København nu på onsdag klokken 16:30 på hjørnet af Dybbølsbro og Ingerslevsgade, få skridt fra Hovedbanegården.

Anledningen er en våbenkonference i DGI-byen med deltagelse af det israelske våbenfirma Elbit Systems, som arrangørerne af demontrationen opfordrer til at boykotte.

Fra den 1. til 24. december vil der hver dag blive åbnet en låge i De Blå Stjerners Julekalender.

Bag hver låge gemmer sig en af de somalisk-danske unge, som tilsammen udgør De Blå Stjerner. Hver dag vil en af de unge bag kalenderlågen fortælle om noget dagligdags, han/hun gør i sin hverdag, på sit arbejde, i sit studie, i sin fritid, hos sin familie, med sine venner eller andet. Altså en lille fortælling om hverdagens gøremål for danske unge med somalisk baggrund. Det kan også være noget, som en af de unge virkelig brænder for, går op i eller beskæftiger sig meget med.

DIGNITY har startet en underskriftindsamling – skriv under nu!

TTIP er en omfattende handelsaftale, som EU og USA har forhandlet om. Aftalen vil skabe et fælles indre marked med 800 millioner mennesker og betyde oprettelsen af en særdomstol.

Meningerne om TTIP er delte – også i fagbevægelsen.

Hvad betyder TTIP for den almindelige dansker? Hvad er der af fordele og ulemper ved aftalen?

Hvad betyder det i forhold til nye arbejdspladser, øget vækst, arbejdsforhold, miljø og national selvbestemmelse?

Og hvad er konsekvenserne af de andre handelsaftaler CETA og TiSA?

Sæt kryds i kalenderen den 14. og 15. januar 2017! Her kan du rejse på revolutionær weekend i Berlin.

Om lørdagen er der mulighed for at deltage i den 22. internationale Rosa Luxemburg Konference, som arrangeres af det tyske dagblad Junge Welt. Eller du kan bruge dagen på egen hånd eller besøge nogle af de mange historiske steder i Berlin.

I maj i år fandt et "levende fredskulturfredsløb" sted i København. Folk i alle aldre kunne deltage på skateboard, på cykel, i barnevogn, gående eller med rollator, der var ingen grænser. På løbsruten var der opslag placeret forskellige steder med forskellige budskaber. Fredsløbet mundede ud i en fest med musik og bespisning på og ved Skt. Hans Torv.

Gårdsangerviserne holder deres indtog i Café Oskar på fredag den 25. november. De rødternede duge kommer på bordet, og der vil dufte af pandekager.

Sonni Christensen, søn af gårdsangere, og Jacob Hogrebe, kapelmester i De Splittergale, vil spille fra den rige sangskat. Malene Fenger-Grøndahl vil fortælle om sin bog ”Gårdsanger af en anden verden”, der er skrevet med udgangspunkt i Sonni Christensens opvækst i en gårdsangerfamilie.

Sider

Abonnér på RSS - 10-11