28 Mar 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ellen Bruns blog

Den vestlige alliance, hvis bevæbnede arm er NATO, er blevet forvandlet fra en europæisk forsvarsalliance til en offensiv global organisation, hvis dagsorden er at skabe en vestlig domineret international arkitektur.
Anders Fogh Rasmussen trygler i sin nye bog USA om at sikre frihed, fred og stabilitet i verden. Han overser tilsyneladende, at USA 1776 har været i krig 93 procent af tiden. Landet har kun kendt fred i 21 år, påpeger Ellen Bruun.
Mange kvinder især i den vestlige kultursfære er blevet integreret under de eksisterende magtstrukturers præmisser. Stræben efter ligestilling i den økonomiske og politiske elites univers, rejser spørgsmålet om disse kvinder ikke er en del af problemet.
Mens Hillary Clinton som præsident kunne have ført til krig mellem USA og Rusland, har en normalisering af forholdet mellem Washington og Moskva været en bestanddel af Donald Trumps diskurs. Samtidig har han imidlertid sat antagonismen imod Kina og Iran på dagsordenen.
Blandt de berusede, neokonservative kræfter blev Sovjetunionens nedsmeltning betragtet som en historisk anledning til at skabe en ny verdensorden under amerikansk overherredømme.
Demokraternes anklage om at det er Rusland, der stå bag WikiLeaks' hackede e-mail korrespondance mellem medlemmer af partiets ledelse er ren afledning. ”Når fingeren peger på månen, kikker idioten på fingeren”, ironiserede den kinesiske filosof Konfucius allerede for flere årtusinde siden en sådan afledningsstrategi.
Den ”unipolære” konstruktion bygger på en slags ”kollektiv imperialisme” (USA-Europa-Japan). Denne trojka opfatter det som sin mission at fremme nyliberalismens udbredelse og forhindre ethvert alternativ, det være sig socialisme eller økonomisk-nationalisme.
I 1957, på et møde for kommunistiske partier i Moskva, udtalte Mao Zedong at ”Østenvinden” blæste kraftigere end ”Vestenvinde”. Dermed mente han at socialismen var stærkere end imperialismen.
Hvordan kan det være, at et flertal af landets politiske partier, som anbefalede et ja, har haft så ringe føling med befolkningens holdning vedrørende det vigtige spørgsmål om national suverænitet?
Mens NATO tidligere i det mindste kunne profileres som en forsvarsalliance i Europa, er organisationen nu blevet et utilsløret globalt instrument. En krigsmaskine, der gennemfører regimeskift af regeringer, der ikke makker ret.

Sider

Abonnér på RSS - Ellen Bruns blog