I en nyligt offentliggjort rapport har det amerikanske ”Bulletin of the Atomic Scientists” advaret om, at verden befinder sig tættere på en nuklear krig, end vi har været siden 1953. Med andre ord er truslen nu større, end den var i oktober 1962, da den cubanske missilkrise mellem Sovjetunionen og USA fandt sted.

Under den nuværende Trump-administration operer amerikanske specialenheder i 137 lande.   

Advarslen om en mulig ”atomar vinter” synes ikke at have vundet genklang i medierne. Verden synes at være blevet immun overfor en sådan mulighed. Ikke nok med det opfører den vestlige verden sig på en ”business as usual”-måde. Det er som om, afslutningen af Den kolde Krig ikke har fundet sted. Den vestlige alliance, hvis bevæbnede arm er NATO, er blevet forvandlet fra en europæisk forsvarsalliance til en offensiv global organisation, hvis dagsorden er at skabe en vestlig domineret international arkitektur.   

Den længste krig i USA's historie

Det er i lyset af Danmarks tilhørsforhold og lydhørhed overfor verdens supermagt nummer et, at den danske regerings beslutning om at sende 55 ekstra soldater til Afghanistan skal forstås. Ligesom andre lande i NATO er Danmark blevet opfordret til at forhøje sit nuværende kontingent på 97 til cirka 150 soldater.   

Konflikten i Afghanistan, der har varet i 16 år, har vist sig at være den længste krig i USA's historie, og er blevet symptomatisk for landets hybris. Set fra et logisk perspektiv er det svært at forklare, hvorfor USA med en national gæld på mere end 20 billioner dollars (106 procent af BNP) fortsætter med en politik, hvis omkostninger beløber sig til mere end snesevis af milliarder dollars om året. Samtidig viser den amerikanske kapitalisme sig ude af stand til at investere i landets infrastruktur eller dække de nødvendige sociale udgifter.  

USA's supermagt-status trues desuden på grund af systemets faldende politiske legitimitet. De seneste opinionsmålinger viser, at støtten til Trump regeringen svinger mellem 36 og 37 procent, samtidig med at accepten af Kongressen i samme målinger er faldet til 25 procent.

Bekymrende er det dog, at den foretrukne institution blandt amerikanerne er militæret, som får 83 procent. Dette til trods for at USA ikke har vundet en betydningsfuld konflikt siden Anden Verdenskrig.

Den amerikanske journalist Nick Turse beretter, at militære operationer udført af specialenheder foregår i talrige lande.  Denne form for krigsførelse tog fart allerede under præsident George W. Bush med udstationering af specialenheder i 60 udenlandske nationer.

Under præsident Barack Obama kom tallet op på 120 lande. Under den nuværende Trump-administration , som har været ved magten et  halvt år, operer amerikanske specialenheder i 137 lande.   

Ø afpolitiserer

Mark Twain, der var modstander af den Spansk-Amerikanske Krig og USA-imperialismens bekæmpelse af den filippinske selvstændighedsbevægelse, skrev: ”Gud skabte krig for at amerikanerne kunne lære geografi”! Heldigvis har unge danskere som produkt af et andet undervisningssystem ikke brug for krig for at tilegne sig geografien.

Det er måske udslag af dansk humor ,når Enhedslistens Nikolai Villumsen, i sin modstand mod forslaget om flere soldater til Afghanistan, udtaler at ”det er mere end dumt at følge militært i hælene på Trump.” Faktisk koster sådanne ”dumheder” menneskeliv, penge og er belastende for miljøet!

Det er afpolitiserende at dæmonisere den amerikanske præsident uden at antaste den vestlige alliances internationale målsætninger. Ud fra et progressivt ståsted, forekommer en ”rød” politik, der accepterer at være garant for en dansk regering, der støtter USA's globale bestræbelser hverken politisk-korrekt eller principfast.