Adgangsbegrænsning på erhvervsuddannelser betyder, at de mest udsatte unge bliver sorteret fra, lyder kritikken fra erhvervsskolelærerne

Fra august bliver det sværere at komme i gang med en uddannelse som for eksempel frisør, fotograf eller veterinærsygeplejerske. Undervisningsminister Bertel Haarder har indført afgangsbegrænsning på indtil videre ni forskellige erhvervsuddannelser.
Her vil det fremover bliver svært at komme ind, hvis den unge ikke selv har skaffet sig en praktikplads inden start på uddannelsen. Beslutningen møder stærk kritik fra erhvervsskolernes lærerorganisation.
- Det rammer de svageste unge, og bliver gennemført med et sådant hastværk, at det giver et vældigt spild af ressourcer, vurderer formand for Dansk Teknisk Lærerforbund Jan Hjort overfor Arbejderen.
Udover de heldige, der på forhånd har skaffet sig en praktikplads, kan skolen optage elever svarende til en bestemt procentdel af antallet af praktikpladser året før. Kvoten fastsættes af undervisningsministeren.
- Skolerne er nødt til at lave en optagelsesprocedure, hvor de bogligt eller på anden måde svagere elever vil blive sorteret fra. De uddannelser, der rammes, tiltrækker desuden i høj grad piger, der i forvejen er dårligt repræsenteret på erhvervsuddannelserne, siger Jan Hjort.
Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, mener, at begrænsningen vil have den stik modsatte effekt:
- Det her sker jo netop for at hjælpe de unge med at finde en praktikplads, ikke for at holde nogen væk fra at uddanne sig. Det, at der skal laves en uddannelsesaftale, gør, at der er styr på, hvem der har ansvaret for hvad, siger hun til Arbejderen.
Jan Hjort er utilfreds med, at praktikpladserne skal være målestokken:
- Antallet af praktikpladser er konjunkturafhængigt og et meget dårligt mål for beskæftigelse, og man skal også tage hensyn til frafald undervejs, forklarer han.
Han mener, at adgangsbegrænsningen modarbejder ministerens mål om, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse i 2015:
- Det her vil i første omgang betyde, at mange unge slet ikke kommer ind på en ungdomsuddannelse. Hvis hensigten er, at de unge skal vejledes over i andre fag, skal den vejlederkapacitet og det uddannelsesvolumen jo være der. Men vi kan jo ikke vejlede dem, hvis de ikke er kommet ind, siger han.
Anne-Mette Winther Christiansen er uenig:
- Der er jo ikke nogen, der bare flyder væk efter 9. klasse. Alle har en ungdomsuddannelsesvejleder, fra de er 12 år til de bliver 25-26 år. De vejledere ved alt det, de skal vide, og ellers kan de kontakte erhvervsskolerne, mener hun.
Landets erhvervsskoler har endnu ikke har fået besked om deres kvoter, der skal gælde fra august i år.
- Det er ikke muligt at handle hensigtsmæssigt med et halvt års varsel. Nu skal skolerne skynde sig at fyre lærere, imens flere unge ikke får en uddannelse - det er et kæmpe samfundsmæssigt ressourcespild, siger Jan Hjort.