02. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Endnu engang løfter Europarådet pegefingeren overfor Danmark. Vi overholder ikke menneskerettigheds-konventionen
Især reglerne for familiesammenføring står for skud i den nye rapport om Danmark fra Europarådets Menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg.
02. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den danske militære indsats i Irak var en forudsigelig fiasko. Det mener fredsforsker Jan Øberg, som kritiserer Danmark for at stikke halen mellem benene
Den danske tilstedeværelse i Irak er en kæmpe skandale i dansk udenrigspolitik. Så hård er dommen fra fredsforsker Jan Øberg i Lund. Han kritiserer den danske indsats på to væsentlige punkter.
02. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Danskerne tror ikke på regeringens begrundelser for at trække størstedelen af de danske soldater ud af Irak
Kun 19 procent af den danske befolkning mener, at irakerne i den sydlige del af landet er tilstrækkeligt rustet til at passe på sikkerheden, som regeringen påstår.
Det viser en meningsmåling blandt godt 1200 danskere som Epinion har lavet for Danmarks Radio.
Kun tre procent er helt sikre på, at irakerne kan klare sikkerheden, mens 16 procent mener, at de sandsynligvis kan klare det.
02. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det har kostet Danmark over to milliarder kroner at deltage i Irak-krigen. Det fremgår af et svar fra forsvarsminister Søren Gade til Villy Søvndal fra SF
Søvndal bad tilbage i februar om en oversigt over, hvad krigen har kostet Danmark økonomisk set, og nu er svaret endelig kommet.
- Jeg synes, vi skal spørge os selv og regeringen, hvad vi har fået for de to milliarder kroner, siger Villy Søvndal til Danmarks Radio.
02. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Et af dansk politis største projekter i Irak var spildt arbejde. Sådan lyder meldingen fra kriminalkommissær Per Verner Hansen
Danske politifolk har i to år trænet irakerne i at uddanne officerer i politiet. Men da uddannelsen ved årsskiftet blev overtaget først af irakerne og siden af amerikanerne blev programmet skrottet.
- Det er spild af ressourcer. De to år vi har ofret dernede på deres uddannelse er spildte, og det vi har efterladt af undervisningsmateriale og it - ja det ligger stille, siger Per Verner Hansen til Radioavisen.
02. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Danske ja-partier har ingen ambition om at holde folkeafstemning om EU-forfatningen, siger EU-kommissionens næstformand
EU-kommissionens næstformand, Margot Wallström erklærer ligeud, at der ikke kommer en folkeafstemning i Danmark, hvis det står til VC-regeringen, Socialdemokraterne og Radikale:
- Jeg tror ikke, at Danmark har ambition om at holde en (folkeafstemning), lyder Wallströms vurdering overfor Ritzau.
Margot Wallström har tidligere direkte advaret Fogh Rasmussen om at lave fifleri, for at undgå en dansk folkeafstemning.
01. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
De fynske gartnerier Rosborg og Tvillingegaarden vil ikke bryde samarbejdet med Gartnervikaren, som i adskillige tilfælde har underbetalt sine vikarer
De to gartnerier siger, at der ikke umiddelbart bliver ændret på makkerskabet med Gartnervikaren og dets ejer Kim Lauritzen.
- Vi har et godt samarbejde med Kim. Vi forventer, at han følger reglerne 100 procent. Men hvis han ikke følger reglerne, så kan vi ikke bruge ham. Vi vil dog vente og se, hvordan tingene udvikler sig, siger Johnny Albertsen, direktør i Rosborg Denmark, til Nyhedsbrevet 3F.
01. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Antallet af vikarbureauer i Danmark er tredoblet på et år, og antallet af vikarer er også i voldsom vækst
For et år siden var der 410 vikarbureauer i Danmark. De seneste tal fra Dansk Erhverv siger nu omkring 1300 vikarbureauer. Altså mere end en tredobling.
Antallet af vikarer stiger også kraftigt. I de sidste tå år er tallet vokset med mere end 3200 fuldtidsansatte per år. Vikarer udgør nu 0,9 procent af den danske arbejdsstyrke. Det er en tredobling i forhold til 1999, hvor vikarandelen var 0,3 procent.
01. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det kan koste dyrt at lade være med at møde op på en ny arbejdsplads, efter at man har skrevet under på en ansættelseskontrakt
En mand havde sat sit navn på en ansættelseskontrakt, men meddelte derefter arbejdsgiveren, at han ikke ville komme. Det kostede ham to ugers løn. Det er ulovligt at blive væk fra et nyt job uden en god grund, fastslår retten i Kolding.
01. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fra i morgen vil der hverken blive leveret øl, vand eller råvarer til Restaurant Bryggen i Thisted
Det er forbundet 3F, der med sympatiaktioner optrapper en konflikt, som 3F RBF Region Nordjylland siden 15. juni har kørt mod den nordjyske restaurant, der både rummer bøfhus, bryggeri og bar. Fagforeningen er utilfreds med, at restauranten ikke vil tegne overenskomst. Det er uenighed om ti kroner mere i timen til reservetjenerne, der skiller parterne,
Sider