18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Eksplosion i vikarbureauer

Eksplosion i vikarbureauer

Onsdag, 01. august, 2007, 00:00:00

Antallet af vikarbureauer i Danmark er tredoblet på et år, og antallet af vikarer er også i voldsom vækst

For et år siden var der 410 vikarbureauer i Danmark. De seneste tal fra Dansk Erhverv siger nu omkring 1300 vikarbureauer. Altså mere end en tredobling.
Antallet af vikarer stiger også kraftigt. I de sidste tå år er tallet vokset med mere end 3200 fuldtidsansatte per år. Vikarer udgør nu 0,9 procent af den danske arbejdsstyrke. Det er en tredobling i forhold til 1999, hvor vikarandelen var 0,3 procent.
Der er stor forskel på størelsen af vikarbureauerne, oplyser Jacob Tietge, erhvervspolitiks konsulent i Dansk Erhverv.
- Mange af de nye vikarbureauer er meget små virksomheder. Måske endda kun enmandsbureauer. To tredjedele af de 1300 vikarbureauer, der er registreret, har en meget lille aktivitet, siger Jacob Tietge til NET-redaktionen.
Til sammenligning har det største vikarbureau i Danmark, Adecco, omkring 2000 vikarer i sin 'stald'.
De nye vikarbureauer er især koncentreret inden for social- og sundhedsområdet, hvor der er stor mangel på arbejdskraft. Men den største vækst, målt i procenter, sker i bygge- og landbrugssektoren.
Vikarer bruges i stigende grad som 'buffere' i arbejdsstyrken på både private og offentlige arbejdspladser. Ifølge en opgørelse fra oktober sidste år bruger 62 procent af de danske virksomheder vikarer i større eller mindre omfang.
Det seneste års voldsomme vækst i vikarbureauer skal også ses i sammenhæng med sidste års lempelse af Østaftalen, hvorefter vikarbureauer indmeldt i en arbejdsgiverforening med overenskomst automatisk forhåndsgodkendes til det danske arbejdsmarked, fordi de betragtes som 'overenskomstdækkede'.
Som de mange sager fra både byggeri og landbrug viser, er det dog i realiteten så som så med overenskomstdækningen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. aug. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:47

Indland