17. jan. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Alle danske havne lå stille i går, mindst 120 danske havnearbejdere var i Strasbourg for at demonstrere mod havnedirektivet
Omkring 35.000 europæiske havnearbejdere strejkede i går, oplyser Danmarks Radio. Det skete i protest mod EU`s havnedirektiv, der blev behandlet i EU-parlamentet. I Danmark lå alle havne stille, omkring 1300 havnearbejdere nedlagde arbejdet fra morgenstunden af.
De danske havnearbejdere var også pænt repræsenteret ved gårsdagens demonstration i Strasbourg.
17. jan. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Vikarer må ikke gå til en lavere løn end deres fastansatte kolleger. De må heller ikke arbejde under ringere vilkår
Sådan lyder en dom fra Arbejdsretten i en principiel sag, som Dansk El-Forbund har anlagt.
Elforbundet har gennem flere år kæmpet for, at vikarer skal have samme overenskomstmæssige vilkår som deres fastansatte kolleger.
Sagen startede, fordi en række virksomheder ansatte elektrikere som vikarer på ringere vilkår end de fastansatte. De fastansatte har løn og arbejdsvilkår i henhold til elektrikeroverenskomsten.
17. jan. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den nyudnævnte vismand, professor Michael Rosholm, kritiserer aktivering for de arbejdsløse for at skyde forbi målet
Som ordningen er skruet sammen, skal den både opkvalificere, teste den arbejdsløses rådighed for arbejdsmarkedet og udgøre en trussel.
Men det er truslen der dominerer og derfor opfattes aktiveringen ikke særlig positiv blandt de arbejdsløse, påpeger han.
17. jan. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Statsministeren afviser de forfattere, der advarer mod den skingre tone i indvandrerdebatten. Forfatternes protest rører ham ikke
'Det er ikke noget, der bekymrer mig. Med den tone, nogle af de forfattere somme tider selv har lagt for dagen, er der vist ikke noget at komme efter,' siger Anders Fogh Rasmussen.
Blandt andet Klaus Rifbjerg, Suzanne Brøgger, Hanne-Vibeke Holst, Ib Michael, Benny Andersen og Kirsten Thorup havde et åbent brev i dagspressen i december.
17. jan. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Nej tak til mere stål, glas og beton på Københavns havnefront, siger Bryghusgruppen.
En gruppe af københavnere har dannet Bryghusgruppen. Navnet henviser til den såkaldte Bryghusgrund ved Indre By havnefront. Bryghusgruppen vil arbejde for en forskønnelse og nænsom udvikling af grunden. Derfor er Bryghus-gruppen mod Fonden Realdanias byggeplaner for grunden. Bryghusgruppen mener, at Københavns havnefront skal bevares som et åndehul i byen.
17. jan. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Finn Sørensen opfordrer til at bekæmpe en lovændring, som forbyder eksklusivaftaler og advarer LO forbundene mod at skrive aftalerne ud af overenskomsterne
af Hans Brinkmann, Fagligt Ansvar
- Det er en ren politisk dom, hvor et flertal af landene bag konventionen forsøger at gennemtvinge et forbud i Danmark, siger Finn Sørensen fra Fagligt Ansvars sekretariat om sidste uges afgørelse ved den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg.
17. jan. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Der er ingen kontrol af de østeuropæiske arbejderes arbejdsvilkår og de kender ikke deres rettigheder eller ved hvor man kan få hjælp
Det er konklusionen efter en kortlægning af det østeuropæiske arbejdsmarked i Danmark foretaget af 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A.
En ud af fire østeuropæere er blevet ansat hos arbejdsgivere, der står uden for det organiserede arbejdsmarked. Derfor kender de hverken overenskomst eller har kontakt til fagforeningen.
17. jan. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
En stor samling sydamerikanske kunstgenstande er fundet i en villakælder hos en privatperson i Nordsjælland
Sagen, der er overgivet til politiet, sætter problemet i relief med røveri af kunstskatte fra den tredje verden, der ender i vestlige lande hos private feinschmeckere.
De fundne sager er blandt andet hundredevis af præcolombianske kunstgenstande, altså kunst fra før Columbus ankomst til det amerikanske kontinent. Værdi: Et par millioner.
Manden, der havde lejet kælderrummet på 150 kvadratmeter, er nu sigtet for hæleri.
17. jan. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Søndag morgen kommer højdepunktet. Tusindvis af mennesker står foran os med alverdens paroler, faner, bannere for at mindes Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht
af Marie Herget Christensen
Klokken nærmer sig et om natten, da vi kører ind i den tyske, lysende hovedstad. Stemningen er høj og forventningen stor. Alle er vi kørt herned for at mindes Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, og bussen emmer af livlig diskussion, høje grin og snak fra mennesker, der lærer hinanden at kende.
17. jan. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Nedskæringer i taxameterpengene til de tekniske gymnasier betyder mindre forberedelsestid - elever og lærere har fået nok
Klasselokalerne på tre store tekniske gymnasier i Lyngby, Ballerup og Frederiksberg lå stille i går. Eleverne boykottede undervisningen i protest over, at ledelsen har været nødt til at skære syv procent i lærernes forberedelsestid. I går aftes (efter Arbejderens deadline) besluttede eleverne, om de skulle fortsætte aktionen i dag.
Sider