16 Mar 2025 21:32:01

KBH: Let skyet, 10 °C

Elever boykotter undervisning

Elever boykotter undervisning

Tirsdag, 17. januar, 2006, 00:00:00

Nedskæringer i taxameterpengene til de tekniske gymnasier betyder mindre forberedelsestid - elever og lærere har fået nok

Klasselokalerne på tre store tekniske gymnasier i Lyngby, Ballerup og Frederiksberg lå stille i går. Eleverne boykottede undervisningen i protest over, at ledelsen har været nødt til at skære syv procent i lærernes forberedelsestid. I går aftes (efter Arbejderens deadline) besluttede eleverne, om de skulle fortsætte aktionen i dag.
Til at forberede en time på 45 minutter er lærerne på de tekniske gymnasier nu nede på 17 minutters mindre forberedelsestid end lærerne på det almene gymnasium. Skolerne henviser til, at den pose penge de får fra staten for hver enkelt elev (det såkaldte taxametertilskud, red.) hvert år bliver mindre og mindre.
- Man får intet ud af undervisningen, hvis læreren ikke er ordentligt forberedt . Man kan tydeligt mærke, når en lærer ikke har forberedt sig. Undervisningen bliver usammenhængende og forvirrende, og så er det svært at følge med, siger Andreas Moesgaard, elevrådsrepræsentant fra HTX Frederiksberg til Arbejderen.
Skolens 3. års elever brugte deres weekend på at forberede gårsdagens undervisning for 1. og 2. års eleverne. Imens blev lærerne lukket inde på lærerværelset, så de kunne forberede sig. Lærerne på de tre tekniske gymnasier nedlagde undervisningen sidste mandag i utilfredshed med nedskæringerne.
Det er ikke kun de storkøbenhavnske tekniske gymnasier, der lider under de faldende taxameterpenge. Også skoler i resten af landet mærker for alvor, at der er skåret en til to procent af bevillingerne hvert år de sidste ti år, samtidig med at skolernes udgifter er steget:
Århus har netop været igennem en fyringsrunde og Sønderjylland har planer om at spare 30 lærere væk, oplyser Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) til Arbejderen.
- Taxameterbevillingerne forhandles for fire år ad gangen. Næste gang er i forbindelse med næste års finanslov, så nu har politikerne muligheden for at vise, at de vil opprioritere uddannelserne, konstaterer formanden for EEO, Rasmus Gudmandsen, overfor Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jan. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland