Søndag morgen kommer højdepunktet. Tusindvis af mennesker står foran os med alverdens paroler, faner, bannere for at mindes Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht
af Marie Herget Christensen
Klokken nærmer sig et om natten, da vi kører ind i den tyske, lysende hovedstad. Stemningen er høj og forventningen stor. Alle er vi kørt herned for at mindes Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, og bussen emmer af livlig diskussion, høje grin og snak fra mennesker, der lærer hinanden at kende.
Allerede fra morgenstunden lørdag er der et væld af muligheder. Nogle tager til en politisk konference, andre tager på en guidet tur gennem Berlin, og nogle vælger at se Berlin på egen hånd.
Den guidede tur går blandt andet til et mindesmærke i det tidligere Østberlin for sovjetiske soldater, der faldt i Tyskland under Anden Verdenskrig. Her lægger over 30.000 begravet. Mindesmærket er enormt med kæmpe statuer af sovjetiske soldater og røde faner udhugget i rød granit.
Om aftenen har tyske ungkommunister arrangeret antifascistisk koncert. Der er blandt andet en tale fra Tjekkiets kommunistiske ungdomsforbund, som i øjeblikket er i fare for at blive forbudt. Live-musikken bliver leveret af en gruppe kvindelige trommeslagere,
Deres rytmer er fængende, men hurtige, og de får sveden frem på panden hos os, der forsøger at danse. Vi er en hel flok unge danskere med til festen i Böckler Park.
Søndag morgen kommer højdepunktet. Bag et banner: 'stop USA' stiller vi op med faner, varme sokker på og masser af gejst. Tusindvis står foran os med alverdens paroler, faner, bannere og manifestationer.
Et broget og fantastisk lydbillede lyder gennem gaderne, da vi begynder at gå op af Karl Marx Allé. Folk, der råber slagord og synger sange, på tysk, dansk engelsk, kurdisk, tyrkisk og andre sprog. Sækkepibemusik, hiphop, punk, tyske arbejdersange og arabisk folkemusik alt sammen lyder det fra blokkenes højtalervogne.
Vi kommer fra mange lande og endnu flere organisationer, og alle deltager for at mindes Rosa og Karl. Men den er blevet til mere end en mindemarch. Den er ligeså meget en mulighed for den tyske og europæiske venstrefløj for at vise sit alternativ.
Demonstrationen når ud til Rosas og Karls gravsted, og vi ligger røde nelliker på deres grav. Også tusindvis af pensionister, der ikke har kræfter til at deltage i selve demonstrationen, kommer og lægger en blomst. I bunker omkring gravstenen ligger de, der må være mindst 25.000 nelliker.
'De døde maner os', står der på gravstenen. Stemningen er højtidelig og bortset fra den klassiske musik, der lyder fra højtalerne ved gravstedet, er der stille.
Efter en pølse og et kig på de mange boder, hvor vi kan købe alt fra hammer og segl øreringe til Maos samlede værker, går vi tilbage til bussen. I alt er der fem busser af sted fra Danmark. De to, der arrangeret af kommunister, er fyldt til sidste sæde. Det er større tilslutning end nogensinde før fra Danmark.
Trætte, glade og med en fornyet energi til det politiske arbejde vender vi hjemad.
Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht var to ledende kommunister i Spartakusforbundet (senere Tysklands kommunistiske parti)
De ledte i Spartakusopstand og blev likvideret den 15. januar 1919 af den tyske reaktion for at stoppe deres kamp for fred og socialisme.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278