23. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Integrationsminister Bertel Haarder vil lægge legetøj og slik i madkasserne, til børn af flygtninge der er sat på den såkaldte madkasseordning, skriver JydskeVestkysten. Det drejer sig om flygtninge, der står til udvisning
Ordningen har i den seneste tid været udsat for heftig kritik fra især landets flygtningeorganisationer for at være umenneskelig og indeholde ensidig kost.
23. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
De to krigsmodstandere der i marts sidste år markerede den blodige Irak-krig ved at hælde rød maling på statsministeren og udenrigsministeren, skal betale Folketinget 113.000 kroner for et nyt tæppe
Ud over de 113.000 kroner afgjorde Københavns Byret i går, at de to aktivister Lars Grenaa og Rune Eltard-Sørensen også skal betale 20.000 kroner i sagsomkostninger.
De to aktivister vil højst anerkende et krav på godt 49.000 kroner.
23. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Isen er tilsyneladende brudt mellem parterne i den konflikt, der truer med at lamme dansk fodbold fra 1. august
- Vi har holdt et møde med Divisionsforeningen, og det er planen, at vi skal mødes igen i denne uge, siger Palle Sørensen, formand for Spillerforeningen ifølge Ritzau.
Formanden glæder sig over, at parterne nu taler sammen, fordi det er en forudsætning for at kunne nå frem til en aftale.
23. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det kan være med livet som indsats at sætte sig ind i en bybus
Ifølge Vivi Kjærgaard, kasserer i Buslandsklubben og sikkerhedsrepræsentant i De Blå Omnibusser, så har næsten halvdelen af landets chauffører bijob ved siden af deres faste arbejde som chauffør.
- Nogen er trætte og sidder og nikker ved rattet. De er uoplagte og ikke så høflige overfor passagererne, siger hun til DR København.
23. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det er ikke uden problemer at have et fritidsjob. Halvdelen af arbejdspladserne er ikke i orden.
Halvdelen af unge fritidsjobbere arbejder under forhold, der ikke er i orden.
23. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Arbejdsgiveren kan ikke undsige sig det endelige ansvar for arbejdsmiljøet på en arbejdsplads, mener TIB
Heller ikke selv om der findes eksempler på enkelte ansatte, der overtræder arbejdsmiljøreglerne.
- Arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejdet, og hvis en af hans medarbejdere ikke overholder reglerne, så kan han bare bruge sin ledelsesret og få sat tingene på plads. Så enkelt er det, siger faglig medarbejder i TIB, Jørgen Muldbjerg.
22. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Nedskæringen i antallet af skolepraktikpladser er stik imod regeringens planer på integrationsområdet, mener Kommunernes Landsforening og HK.
Unge med anden etnisk baggrund end danske vil blive uforholdsmæssigt hårdt ramt, når aftalen om at skære i antallet af skolepraktikpladser træder i kraft den 1. januar næste år.
Skolepraktikken skal afskaffes totalt på otte uddannelser og det samlede antal pladser skæres ned fra 5000 til 1200.
22. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
FOA´s og PMF´s medlemmer - og arbejdsløse - får mindst ud af regeringens skattelettelser, både i kroner og i procenter.
Landets lønmodtagere kan nu se konsekvenserne af regeringens fremrykkede skattepakke i lønudbetalingen for juni. Men for nogen er der mindre at se på end for andre.
22. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Indsamlingsfest den 28. august skal sikre penge til direkte at konfrontere de danske og internationale terrorlove.
På mandag kan du være med til at arrangere årets Oprørs-fest. Her indbyder den nye organisation Oprør til koordinationsmøde i Lager & Handels lokaler, Rantzausgade 58b i København, klokken 17.
Foreløbig har Tobias Trier og Sund Fornuft lovet at give et par numre til festen. Og der arbejdes for øjeblikket på højtryk for at få flere kunstnere og DJ's til at stille op. Festen løber af stablen lørdag den 28. august.
22. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Folkebevægelsen mod EU´s medlem af EU-parlamentet, professor Ole Krarup, fortsætter som medlem af parlamentsgruppen GUE/NGL, som i går blev konstitueret i Bruxelles
- Vi har frie hænder til en bred tværpolitisk indsats for det stærkest mulige nej til EU-grundloven og god kontakt til nordisk EU-modstand, fastslår Ole Krarup om forholdene i gruppen.
Sider