14. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
LO i Århus har fået ny formand. Anders Munk blev enstemmigt valgt på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i mandags
Anders Munk kommer fra posten som formand for forbundet Træ Industri Byg i Østjylland. Den hidtidige formand for LO Århus, Hans Halvorsen, tiltrådte den 1. januar som socialdemokratisk rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Århus Kommune. Anders Munk slår fast, at LO Århus ikke skifter kurs med ham som formand.
13. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den iranske professor i fysik, Massoud Mohammadi, blev tirsdag dræbt ved et bombeattentat uden for sit hjem i den nordlige del af hovedstaden Teheran
Mohammadi var ansat ved Teherans Universitet og havde speciale i atomenergi, skriver den arabiske tv-station Al-Jazeera, som også antyder, at professoren havde forbindelser til Irans omstridte atomprogram.
13. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Regeringen står for skud, når tillidsfolk fra landets industriarbejdspladser mødes på Lindøværftet i morgen. Initiativtagerne ønsker en visionær erhvervspolitik
I morgen sætter tillidsfolk fra mindst 30 industriarbejdspladser hinanden stævne på Lindøværftet.
- Vi har åbenbart ramt noget vigtigt, og er godt tilfredse med opbakningen. Alene halvt så mange havde været en succes, siger Bent Thomsen, formand for fællesklubben på Glud & Marstrand, til Arbejderen.
13. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Et renoveringsprojekt i Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro kunne være endt i en blokade af byggepladsen. BAT-Kartellet og 3F var vrede over, at en dansk entreprenør lod tyske håndværkere udføre arbejdet til en ussel løn
- De almene boligselskaber burde gå foran, og stoppe et hvert tilløb til spekulation. Men sagen fra Holstebro viser, at de useriøse entreprenører har for let spil, siger Lars Christensen, formand for TIB Vestjylland til tib.dk.
13. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Arbejdsløsheden i byggeriet stiger i øjeblikket eksplosivt fra uge til uge. De seneste par måneder er der kommet 1000 nye arbejdsløse til hver anden uge. Og alt tyder på, at stigningstakten fortsætter, skriver Nyhedsbrevet 3F
13. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Danskerne går ikke på efterløn i samme omfang som for blot få år siden. Dermed ser den udskældte reform af efterlønnen fra 1998 ud til at virke
I 2006 gik mere end hver femte 60-årig på efterløn, men sidste år var det kun 14 procent, som valgte efterløn ved 60-års-dagen. Der er i øjeblikket omkring 130.000 på efterløn.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at der ville være 15.000 flere efterlønnere i 2008, hvis mønstret fra 2005 var fortsat.
13. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ventetidsgaranti og stramme økonomiaftaler presser midtjyske hospitaler til at sprænge budgetterne. Nu skal de hente 3-400 millioner kroner hjem
Fyringer, færre pauser eller nedskæringer på patienternes service?
Det er nogle af de svære valg, ledelse og ansatte på hospitalerne i Midtjylland tumler med i øjeblikket.
13. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Antallet af kvinder, der går med burka i Danmark, kan tælles på én hånd. Kun tre kvinder ifører sig med jævne mellemrum en burka, hvor personen er helt tildækket og har net foran øjnene
Mellem 150 og 200 kvinder går med den muslimske klædedragt niqab, hvor man også er helt tildækket, men kan se øjnene. Heraf er mellem 60 og 80 danske kvinder, der er konverteret til islam.
13. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
SFI undersøgelsen, som viser, at 450-timers-reglen har fået flere i arbejde, er så tvivlsom, at man skal lave en ny. Det mener Dansk Socialrådgiverforening
Reglen betyder, at gifte kontanthjælpsmodtagere mister retten til kontanthjælp, hvis de har mindre end 450 timers arbejde i løbet af to år.
13. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Justitsministeren har fundet den store kasse med elastik og gummi-formuleringer frem for at svare på Arbejderens spørgsmål, om de overvågedes rettigheder
Politiets Efterretningstjeneste (PET) er 'som udgangspunkt' indstillet på at give aktindsigt til enkeltpersoner, som ved navns nævnelse er omtalt i PET-kommissionens rapport.
Sider