14 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Også på sygehusene i Region Midtjylland er de ansatte truet af fyringer i lighed med dem, der nu gennemføres på Herlev Hospital. Det siger regionens direktør med særligt ansvar for sundhedsområdet, Leif Vestergaard Pedersen

- Regionens hospitaler har behandlet flere patienter, end der er finansieringsmæssig dækning for i økonomiaftalerne med regeringen. Det har medført økonomiske overskridelser i betydeligt omfang, som kommer til at indebære personalereduktioner, der næppe kan klares ved naturlig afgang,' siger han til Berlingske Tidende.

Uden varsel står 102 borgere i Esbjerg Kommune uden deres normale hjemmehjælp

De er alle tilknyttet praktisk hjemmehjælp som tøjvask og rengøring fra den private leverandør Jydsk-Vika Rengøring i Egebæk ved Ribe, men virksomheden meddelte i en mail først på ugen, at virksomheden er ophørt med øjeblikkeligt varsel. Kommunen har nu kontaktet alle berørte, og vil hjælpe dem med at skifte til en anden leverandør.

I et nyt notat til sagsbehandlerne skærer Randers kommune ned i støtten til udsatte børn og unge. Notatet er på kant med loven, mener jurist

Socialt udsatte børn og unge i Randers risikerer at få en behandling, der er på kant med loven.
Det mener jurist og lektor på socialrådgiveruddannelsen i Århus, Bente Adolphsen.
Hun er stærkt kritisk overfor et nyt kommunalt notat, der indskærper, at sagsbehandlerne i Randers som udgangspunkt højst må give børn og unge en kontaktperson tre timer om ugen.

Den 19. januar bliver det dobbelt så dyrt at købe en busbillet på Vestsjælland. Helt konkret stiger kontantbilletterne fra 13 til 26 kroner

Det regionale busselskab Movia forklarer den store takststigning med den almindelig prisudvikling samt arbejdet med at harmonisere priserne i hele regionen.
Til gengæld er der godt nyt til pendlerne. For i Vestsjælland fastfryser Movia priserne for pendlerkort og bor man i det gamle Storstrøms Amt falder prisen på pendlerkortet endda en anelse.

Folk, der tjener over en million, skal betale mere i skat. Det siger et flertal af danskerne ifølge en måling, som Analyse Danmark har lavet blandt 1032 personer, skriver Nyhedsbrevet 3F.

50 procent kalder det en god eller meget god idé at give millionærer en ekstra skat. Under 25 procent kalder det en dårlig eller meget dårlig idé. Målingen passer fint ind i SF og Socialdemokraternes planer om at indføre en særlig millionærskat. SF-formand Villy Søvndal ser tallene som et tegn på, at danskerne ønsker et fair skattesystem.

Regeringens udbudsråd lover kommunerne store gevinster ved at udlicitere plejehjem til private. Men dokumentationen for løfterne er ikke i orden, afslører FOA

Lad private firmaer drive de ældres plejehjem og spar op til en femtedel af prisen!
Sådan lyder det slagtilbud, som det statslige Udbudsrådet gav landets nyvalgte kommunalpolitikere før nytår.

Mere end 200 lærere skal fyres i Kolding og på Langeland. Dårlig økonomi i kommunerne tvinger folkeskoler ud i store nedskæringer

Kommunernes stramme økonomi tvinger en række folkeskoler ud i massefyringer. I denne uge er der blevet delt fyresedler ud til lærere i Kolding og på Langeland.
Samlet set skal der fyres 93 lærere i Kolding, det svarer til ti procent af samtlige lærere i kommunen. På Langeland er tale om hele 16 procent, når tallet udregnes i fuldtidsjob. Her skal 150 lærere afskediges.

Der bliver flere handicappede og psykisk syge. Det betyder øgede udgifter til kommunerne

Derfor har Kommunernes Landsforening (KL) nu sendt et notat ud til kommunerne med ideer til, hvordan der kan spares penge på handicappede og syge. Det er nødvendigt at styre udgifterne til handicappede, erklærer KL.
Men det er meget problematisk, at KL på den måde vejleder kommunerne i, hvordan de skal spare penge på områderne, mener Socialrådgiverforeningen.

Kommunerne skal ikke regne med at få én krone mere til de stigende velfærdsudgifter ved de kommende økonomi-forhandlinger, erklærer finansministeren

Der kommer ikke en eneste ekstra krone på bordet, når regeringen og Kommunernes Landsforening til sommer skal drøfte økonomiaftaler for 2011.
Det slog finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) torsdag fast med syvtommersøm på Kommunaløkonomisk Forum i Århus. Mødet samlede over 600 borgmestre, økonomiudvalgsmedlemmer og topembedsmænd fra landets 98 kommuner.

Er det ulovligt at udsende pressemeddelelser og skrive debatindlæg, spørger Oprørs talsperson efter, at anklageren har læst beslaglagte papirer op i tre timer

Det var store oplæsningsdag i Københavns Byret i går. I tre lange timer - kun afbrudt af en rygepause på fem minutter - læste anklager Jakob Buch-Jensen op af pressemeddelelser og debatindlæg skrevet af eller videresendt af Oprørs talsperson, Patrick Mac Manus. Også hans deltagelse i offentlige møder blev fremlagt som bevisførelse.

Sider

Abonnér på RSS - Indland