30. sep. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den 30. september 2005 trykker Jyllands-Posten en famøs artikel. Artiklen, der handler om en påstået islamisk trussel imod ytringsfriheden i Danmark, vækker ikke nær så meget opmærksomhed som de tolv tegninger, der ledsager artiklen
Tegningerne er lavet af flere af avisens faste tegnere og af en del freelance-tegnere, og de afbilder alle Islams profet Muhammed.
30. sep. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Socialrådgivernes arbejde er en vigtig del af velfærdsstatens udvikling. Det fortælles der om i en velskrevet bog om de første socialrådgivere i Danmark
af Kit Aastrup, socialrådgiver og cand.scient.soc.
De to søstre, Ann og Birthe Gamst, har begge taget kandidatuddannelsen i socialt arbejde. Gad vide om bogen 'Velfærdssamfundets sociale pionerer' ikke udspringer af en opgave? Det bærer den i hvert fald præg af.
30. sep. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Farvel til en sort/hvid verden fortæller om hverdagen for ganske almindelige afrikanere med udgangspunkt i FN`s otte 2015 mål.
af Bjarne Nielsen
I et fattigt liv er døden det dyreste, hedder det første gribende kapitel i bogen 'Farvel til en sort/hvid verden', hvor en navnløs fortæller om sit liv som bedemand, med op til 20 børnebegravelser om måneden, i Nairobi.
30. sep. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Dette er ikke det værst tænkelige scenario, men en rå virkelighed: Hvis de unges rum bliver det offentlige rum, er der ingen grænser for, hvor de vil opholde sig
af Tina Rye Hansen, studerende ved Københavns universitet, frivillig i Gaderummet
Dommen er faldet. De unge smides på gaden.
30. sep. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Byggebrigadernes arbejde afhænger af, om der er tagplader, cement, træ, vinduer... Og så skal der indkøbes mad til erstatning for alt det, som er ødelagt
fra Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening
Solidaritetens milde vinde når et Cuba, hvor markerne er gule af nedfaldne citrusfrugter, og hvor sukkerrørerne, der her en måned inden høsten starter, skulle stå to-tre meter høje, ligger fladt langs jorden og for en stor del rådner.
En halv million huse er beskadiget - over 60.000 er totalt ødelagt.
27. sep. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
For en uge siden lod Jesper Skouv vikarbureauet JSC Recruitment gå konkurs. Nu har hans hustru lavet et nyt selskab og overtager de samme polske vikarer
Den 18. september erklærede Jesper Skouv det omstridte vikarbureau JSC Recruitment konkurs og efterlod 180 polske vikarer i økonomisk usikkerhed.
Udredningen af vikarernes tilgodehavende er endnu ikke slut, men det forhindrer ikke Jesper Skouvs kone i at stifte et nyt selskab, med samme navn og de samme vikarer.
27. sep. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den afgående forbundsformand for TIB mener, at han afleverer et forbund, hvor banen for fremtiden er lagt. Én af opgaverne bliver at vinde tabte medlemmer tilbage
Som stort set alle andre LO-forbund mister også Træ-Industri-Byg (TIB) medlemmer. Alene de sidste fem år har forbundet vinket farvel til 6500 medlemmer.
Spørgsmålet om organisering kommer derfor uundgåeligt til debat på forbundets kongres, der starter i Aalborg i morgen og varer frem til torsdag i næste uge.
27. sep. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Busselskabet Århus Sporveje har allerede brudt en få måneder gammel arbejdstids aftale, som selskabet har indgået med de tjenestemandsansatte chaufførers fagforening FOA Århus
For eksempel har selskabet egenhændigt lavet vagtforløb, hvor der er seks arbejdsdage mellem to fridage, selvom aftalen kun tillader det, hvis tillidsrepræsentanterne har været inddraget.
27. sep. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Dansk Arbejdsgiverforening siger klart nej til en forbedring af arbejdsløses mulighed for hurtigt at komme i aktivering og uddannelse
- Aktivering og uddannelse kan i høj grad være noget, der fastholder ledige uden for arbejdsmarkedet, siger Henrik Bach Mortensen, direktør i DA, til dagbladet Børsen.
Det er ellers forslag som LO har med til trepartsmødet om en arbejdsmarkedsreform i næste uge.
27. sep. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det bliver lettere for landets kriseramte banker og realkreditinstitutter at låne penge
Nationalbanken har lempet lånemulighederne, oplyser Danmarks Radio. Det sker i erkendelse af, at især de mindre banker har problemer med at skaffe penge. De seneste dage er renterne på interbankmarkedet, hvor banker låner penge af hinanden, tordnet i vejret, og det forværrer krisen for mange danske banker.
Sider