For en uge siden lod Jesper Skouv vikarbureauet JSC Recruitment gå konkurs. Nu har hans hustru lavet et nyt selskab og overtager de samme polske vikarer
Den 18. september erklærede Jesper Skouv det omstridte vikarbureau JSC Recruitment konkurs og efterlod 180 polske vikarer i økonomisk usikkerhed.
Udredningen af vikarernes tilgodehavende er endnu ikke slut, men det forhindrer ikke Jesper Skouvs kone i at stifte et nyt selskab, med samme navn og de samme vikarer.
- Ja, det er korrekt, at det er min hustru, som står bag det nye selskab. Selskabet beholder i hvert fald i begyndelsen det samme navn, siger Jesper Skouv til Nyhedsbrevet 3F.
Inden Jesper Skouvs konkursbegæring rejste 3F en stribe faglige sager mod vikarbureauet, der især har lejet billige polske vikarer ud til fynske gartneriejere. Sagerne drejede sig blandt andet om manglende pensionsindbetaling, og vikarbureauet har måtte efterbetale en del penge til tidligere ansatte.
Det er Lønmodtagernes Garantifond (LG), der kommer til at stå med regningen for lønnen til de polske vikarer, som JSC ikke nåede at udbetale inden konkursbegæringen.
- Vi har netop fået forhandlet en aftale på plads med både LG og Skat. LG betaler løn til vikarerne til og med den 17. september. Lønnen betales derefter af det nye selskab, som har overtaget aktiviteterne med tilbagevirkende kraft fra den 18. september, siger Nis Stemann Knudsen, kurator for konkursboet efter JSC Recruitment, til Nyhedsbrevet 3F.
Hvor stor lønregningen til samfundets sociale sikkerhedsnet bliver, har kuratoren endnu ikke overblik over.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278