18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Produktiviteten i den offentlige sektor er ikke steget de seneste år. Det er et problem, mener blandt andet cheføkonom i Nykredit, John Madsen

Kritikken afvises af formanden for KTO, Dennis Kristensen. Han mener, at offentligt ansatte ofte bliver gjort til syndebukke og kaldt dovne og uduelige.

Bestyrelsesformændene i de store danske virksomheder kender ikke til den samme beskedenhed, som LO-formand Hans Jensen

Mens LO-formanden mener, at overenskomsterne skal give fire procent til danske arbejdere, så varsler bestyrelsesformændene honorarstigninger på mellem 20 og 35 procent.
Et typisk formandshonorar ligger på omkring 750.000 og det er langt fra internationalt niveau, skriver Børsen.

Mens ledigheden for a-kassernes medlemmer falder og falder, så er arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stort set uberørt af opsvinget

af Hans Brinkmann
Den markante forskel i udviklingen dokumenterer, at a-kasserne og den tidligere Arbejdsformidling (AF) bidrager konstruktivt til den positive udvikling på arbejdsmarkedet, mener a-kassernes samvirke.

Havnearbejderne går til Folketinget for at protesterer mod dagpengestramninger, der vil gøre det umuligt at fungere som løsarbejder

af Hans Brinkmann
Rådighedsregler og nye stramninger af rådighedsreglerne kan true løsarbejderbrancher. Derfor vil Havnearbejdernes Landsklub have Folketingets arbejdsmarkedsudvalg til at gribe ind.
Flaskehalse på for eksempel lagerområdet kan sammen med skærpede krav til folk på dagpenge fører til, at havnearbejderne er truet som faggruppe.

Business Kolding, som Kolding Kommune har outsourcet sin erhvervsfremmende forvaltning til, holdt i går jobmesse for 1500 arbejdsløse tyskere

Messen blev mødt med kritik af 3F, HK og Dansk Metal, som er utilfredse med, at Business Kolding ikke har henvendt sig til dem, så de danske arbejdsløse kunne blive tilbudt de ledige job før tyskerne. Fagforeningerne har opfordret deres arbejdsløse medlemmer til at deltage på messen.

De københavnske folkeskoler står for skud efter, at børne og ungdomsudvalget i København, onsdag vedtog voldsomme nedskæringer

Lejrskolen sløjfes, energibesparende projekter aflyses og børn i Børnehavneklassen må nøjes med en lærer. I alt 183 lærerstillinger spares væk.
Det er en del af den lange række af besparelser, Københavns Børne og Ungdomsudvalg har vedtaget på deres seneste møde.
Københavns Lærerforening kalder nedskæringerne for intet mindre end en katastrofe, og har indkaldt til tillidsmandsmøde i dag.

I går blev det første retsmøde afholdt i den sag, som skal afgøre, om 26 danskere får lov til at anlægge sag mod statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for grundlovsbrud, da han sendte Danmark i angrebskrig i Irak uden FN-mandat

Statsministerens repræsentant, kammeradvokaten, anfægter, at sagsøgerne har en 'retslig interesse' i sagen. Det spørgsmål skal nu behandles over 12 retsmøder. Hvis sagen falder ud til sagsøgernes fordel, kan kammeradvokaten anke sagen til Højesteret.

DR`s bestyrelse skal ikke blande politik og journalistik sammen, lyder det fra Aage Frandsen. Flertal i bestyrelsen kræver undersøgelse af DR

Statsminister Fogh ser ud til at få hjælp fra DR`s bestyrelse i sit krav om en uafhængig undersøgelse af Den Hemmelige Krig. Men bestyrelsen må slet ikke blande sig konkret i DR` programmer, fastslår Aage Frandsen, medlem af DR`s bestyrelse og tidligere medlem af Folketinget for SF:

Bankerne bliver de helt store vindere af regeringens nye skatteregler, påpeger skatteekspert Christen Amby i Berlingske Tidende

De nye regler betyder, at selskabsskatten bliver sænket fra 28 procent til 22 procent. Samtidig vil regeringen lukke et skattehul, som især bliver brugt af kapitalfonde.

Alle interesserede er velkomne til et møde i aften fra klokken 18 til 20 med titlen: Hvorfor forbindes terrorisme med islam?

Bemærk at mødet foregår på engelsk. Det finder sted i Islamisk-Kristent Studiecenter, Sortedam Dossering 5, og der er en entré på 30,- kroner.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS