18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Et polsk byggesjak fik i går udbetalt netto 130.000 kroner i Malernes Fagforening Storkøbenhavn

Pengene er en godtgørelse, som polakkernes arbejdsgiver Norbyg ApS har betalt for manglende overholdelse af overenskomstens bestemmelser om blandt andet overtidsbetaling.
Inden jul var det samme firma involveret i en lignende sag med polske arbejdere i Humlebæk, det drejede sig også om manglende betalinger. Denne sag behandles nu i Arbejdsretten, det er LO der har indbragt den på vegne af Malerforbundet.

Efter afsløringen i DR af lønsnyd i rengøringsbranchen opfordrer 3F sine medlemmer til at tjekke lønsedlen en ekstra gang

'Bliver du også snydt i løn?'
Sådan lyder overskriften på en annonce, som forbundet 3F i denne uge har indrykket i aviser over hele landet.
Magasinet Penge på DR har afsløret, at rengøringsassistenter i flere tilfælde er blevet snydt for overtidsbetaling, sygedagpenge, pension med mere. Og nu opfordrer 3F medlemmerne til at kigge efter, at lønsedlen er, som den skal være.

Forhandlingerne for HK`s medlemmer er i gang. Arbejdstid, velfærd på arbejdspladsen og uddannelse er blandt de temaer, der er i spil

HK/Privat, forbundets største sektor, skal have 24 landsdækkende overenskomster på plads under de forhandlinger, der nu er godt i gang.
Arbejdstid, velfærd på arbejdspladsen og kompetenceudvikling er nogle af de overordnede temaer, som er blevet præsenteret for arbejdsgiverne og i fuld gang med at blive realitetsforhandlet, fortæller Carlo Søndergaard, faglig chef i HK/Privat.

Efter tre dages strejke gik postarbejderne på det internationale postcenter i Kastrup Lufthavn i arbejde igen i går

Det skete efter, at de havde fået opfyldt fem af de seks krav, de stillede i forbindelse med, at deres arbejdspladser bliver flyttet fra Kastrup til postterminalen ved Hovedbanegården.

Flygtninge skal ikke have ret til permanent ophold, uanset hvor længe de har været i Danmark. Sådan lyder et forslag, som Dansk Folkeparti vil fremsætte inden næste valg

- Jeg mener, at man skal afskaffe den permanente opholdstilladelse. I stedet kan man kæde retten til at blive i Danmark sammen med statsborgerskabet, siger Jesper Langballe til Kristeligt Dagblad.
I dag kan flygtninge få permanent opholdstilladelse efter syv års asyl i Danmark.

Danmark må ikke kræve, at købere af landbrugsejendomme også skal bo på ejendommen. Det åbner for monopolers storopkøb, advarer Folkebevægelsen mod EU

En dom ved EF-domstolen torsdag har erklæret den danske bopælspligt ved erhvervelsen af landbrugsejendomme for uforenelig med EU-retten. Dermed griber EU- dybt ind i dansk landbrugspolitik og åbner for, at danske og udenlandske monopoler opkøber store dele af dansk landbrug, advarer Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU.

Regeringen fremlagde i går en skattepakke, der skærer en femtedel af selskabsskatten

Selskabsskatten sænkes med seks procentpoint til 22 procent. Dermed rykker Danmark ned under den gennemsnitlige selskabsskat i EU. Og selskaberne slipper billigere i det danske selskabsskatte-paradis end i lande som eksempelvis Estland og Tjekkiet, der han selskabsskatteprocent på 24.
Til sammenligning er USA`s selskabsskat på 40 procent.
Meldingen om at regeringen vil lade virksomhederne slippe billigere i skat mødes med jubel i erhvervslivet:

Det journalistiske benarbejde forud for DR-dokumentaren ¤¤Den Hemmelige Krig¤¤ er i orden, fastholder DR. Fogh har ikke tid til at uddybe sin kritik

Fusk med citater og manglende dokumentation for at soldaterne bar danske flag!
Anklagerne mod DR`s dokumentar 'Den Hemmelige Krig' er alvorlige nok. Alligevel fandt hovedmanden bag kritikken, statsminister Anders Fogh Rasmussen, heller ikke i går tid til overfor Arbejderen at uddybe sin kritik af DR`s troværdighed.
DR`s mediedirektør Lars Grarup vil derimod gerne give sit svar på kritikken:

Ifølge NATO vil Danmark sende flere soldater til Afghanistan

Udenrigsminister Per Stig Møller har tilsyneladende lovet, at Danmark sender flere soldater til Afghanistan.
NATO oplyser efter fredagens møde at 'USA, Danmark og flere andre NATO-medlemslande tilkendegav deres hensigt om at sende flere soldater, men også øge bistand og civilt personale...'

Generelt ønsker lytterne og seerne at bevare DR og TV2 som brede folkelige kanaler med de kvalitetsprogrammer, som de betaler licens for

af Preben Sørensen
De to danske public-service stationer DR og TV2 har begge oplevet en nedgang i seertal i 2006 og har dermed svækket deres position som offentligt ejede tv-kanaler med klart definerede opgaver om at levere danske kvalitetsprogrammer i folkets tjeneste.
Een af årsagerne hertil er givetvis det stigende antal genudsendelser, som møder stor kritik blandt tv-seerne.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS