Danmark må ikke kræve, at købere af landbrugsejendomme også skal bo på ejendommen. Det åbner for monopolers storopkøb, advarer Folkebevægelsen mod EU

En dom ved EF-domstolen torsdag har erklæret den danske bopælspligt ved erhvervelsen af landbrugsejendomme for uforenelig med EU-retten. Dermed griber EU- dybt ind i dansk landbrugspolitik og åbner for, at danske og udenlandske monopoler opkøber store dele af dansk landbrug, advarer Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU.
- Det er et uhørt og alvorligt angreb på dansk landbrug, som regeringen bør afvise, siger Ditte Staun.
- EU-dommen kan nemt få store og uheldige konsekvenser for landbrugsproduktionen i Danmark, og det vil true beskæftigelsen og livet i landdistrikterne, vurderer Ditte Staun, som er landdistriktskonsulent og talsperson for Folkebevægelsen mod EU.
Hun mener, at dommen i sig selv ikke er overraskende.
- Den er helt i tråd med Unionens øvrige skridt i retning af en egentlig EU-statsdannelse. Men af hensyn til såvel landbruget som folkestyret og dansk selvbestemmelse bør regeringen og Folketinget sige klart fra.
Bopælspligten var sammen med sommerhusloven en af forudsætningerne , da et flertal af danskerne i 1972 sagde ja til det, der dengang hed EF.
I 2001 afgjorde Højesteret, at bopælspligten ikke er i strid med EF-traktatens artikel 43 om fri etableringsret, fordi bopælspligten skal modvirke fjerneje og jordspekulation samt bidrage til en sikring af befolkningsgrundlaget i landdistrikterne.
I stedet for at følge denne afgørelse valgte Vestre Landsret i 2004 at lade en sag om en tysk statsborgers bopælspligt til en ejendom i Sønderjylland afgøre ved EF-domstolen. I henvisningen af sagen anførte landsretten også, at bopælspligten muligvis også strider mod EU`s bestemmelser om kapitalens frie bevægelse. Og det er det resultat, EF-domstolen er kommet frem til.