Pia Kjærsgaard har ret i, at der skal ske et ministerskifte

af Henning Simonsen, formand for Klub 10 Dansk Metal, Århus
På årets sidste dag kunne man i Jyllands-Posten læse, at Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard beskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen for at have mistet det greb, han tidligere havde om sit parti og sin regering. 'Jeg så meget gerne, at han satte sig i spidsen og viste noget mere lederskab' - siger hun!
Det, Pia Kjærsgaard savner hos Anders Fogh, er åbenbart den ledelsesstil, som hun selv udøver i Dansk Folkeparti. Har man en anden mening end partitoppen, så skal man smides ud. Den stil har hun flere gange demonstreret.
Fint nok, hvis hun er tilhænger af en styreform, som vi kender det fra mange totalitære stater - som det for eksempel er tilfældet, blandt andet i mange muslimske lande. Men hendes demokratiopfattelse hører ikke hjemme i et samfund som for eksempel vores.
Så savner hun mere begejstring, kan hun jo passende starte med sig selv, for jeg kan ikke mindes her at have hørt ret meget begejstring fra C
Og så vil hun have mere frisk luft, siger hun. Også her kunne hun passende starte hos sig selv. Ikke mindst når spørgsmålet drejer sig om dem, som er lidt anderledes. Her kan man i hvert fald sige, at Dansk Folkeparti har forpestet luften i debatten - om nogen har - og det endda i en sådan grad, at det er bemærket langt uden for landets grænser.

Hykleri
Og så opfordrer hun Anders Fogh til at få sat et nyt ministerhold. Hun har jo tit raslet med sablen, når det gjaldt om at få fyret ministre. Og i sagen om Lars Barfoed var hun nødt til at stå fast, hvis hun ikke skulle tabe ansigt.
Men når hun bagefter retfærdiggør sin handling med at sige, at det er forbrugernes fødevaresikkerhed, der har været afgørende for hende i den her sag, er det hykleri ud over alle grænser. Det er jo ikke Lars Barfoed, der har været problemet her. Nej, det har været den politik, som har været ført på området, der har været forfejlet.
Og det er regeringen og Dansk Folkeparti der har været ansvarlige for fødevarepolitikken, og her har Dansk Folkeparti endda stillet som betingelse, at udover de to regeringspartier måtte ingen andre partier i folketinget få indflydelse på den politik, der skulle føres på fødevareområdet. Så politikken havde været den samme, uanset hvad fødevareministeren havde heddet.
Men, når det er sagt, har Pia Kjærsgaard ret i, at der skal ske et ministerskifte, men det skal være hele vejen rundt inklusive statsministeren. Og det er nok det, der i virkeligheden er Pia Kjærsgaards problem.

Rivalinden
Hendes største frygt er, at socialdemokraterne igen får regeringsmagten. For Pia Kjærsgaard er socialdemokraterne hovedfjenden, hvilket klart kommer til udtryk i hendes udtalelse til Jyllands-Posten, hvor hun siger:
'Hvorfor går regeringen ikke i kødet på Socialdemokratiet, når nu regeringen har et stort apparat til at angribe socialdemokraterne på områder som lederskab, udlændingepolitik og økonomisk politik? Jeg tror ikke, at vælgerne har tillid til Helle Thorning-Schmidt, men det nytter ikke noget, at regeringen bare passivt går og venter på, at vælgerne på et tidspunkt får lov til at tale.'
Det er altså her, hunden ligger begravet. Hun er tydelig nervøs for det folketingsvalg, som nærmer sig. Pia Kjærsgaard ved godt, at hun har fået en farlig rivalinde i Helle Thorning-Schmidt, og det er åbenbart det, der giver Pia Kjærsgaard søvnløse nætter.
Anders Fogh kan skifte nok så mange ministre ud. Det ændrer ikke noget. Det der er brug for er en anden politik En politik som sikrer økonomisk og social tryghed - også for almindelige lønmodtagere.
Den opgave kan regeringen og Dansk Folkeparti ikke løfte. Derfor er regeringen og Dansk Folkeparti ved at komme til kort i debatten om danskernes velfærd, og det piner fru Kjærsgaard.