København: Hør om Vietnam i dag
København: Hør om Vietnam i dag
Vietnam-ekspert Wilfred Gluud holder foredrag i København 4. november, i Aarhus 5. december og i Aalborg 6. december.
Vietnam er i dag en kulturel og gastronomisk perle, der tiltrækker mange turister udefra, ligesom mange vietnamesere nu rejser i deres eget land. Hvordan er Vietnam kommet ovenpå og har kunnet skabe en rivende udvikling, der har hevet det store flertal af vietnamesere ud af fattigdom?
Det og mange andre spørgsmål om Vietnam i dag vil Wilfred Gluud besvare og debattere på en foredragsturne, arrangeret af venskabsforeningen Dansk Vietnamesisk Forening.
Der er gratis adgang, og alle er velkomne:
I København fredag den 4. november klokken 17 hos Internationalt Forum i Griffenfeldsgade 41. Arrangør: Dansk Vietnamesisk Forening og Internationalt Forums butikgruppe
I Aarhus mandag den 5. december klokken 19 i Café Oskar, Mejlgade 49.
I Aalborg tirsdag den 6. december klokken 19 i Socialisternes Hus, Søndergade 12.
Vilfred Gluud er for nylig hjemvendt efter et længere ophold i Vietnam, som han har besøgt adskillige gange siden 1978. Han har arbejdet med solidaritet og venskab med Vietnam siden 1970 og er bestyrelsesmedlem og webmaster i Dansk Vietnamesisk Forening.
Selv om flertallet af de 90 millioner vietnamesere er hevet ud af fattigdom, er indkomsten ulige fordelt, og der er fortsat mange fattige, især jordløse landarbejdere og blandt minoriteter. Wilfred Gluud vil også komme ind på Vietnams Kommunistiske Partis rolle, forholdet til USA og konflikten med Kina om øerne og olieforekomster i "Det Sydkinesiske Hav" eller "Østhavet".
Se: davifo.dk