15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10-11

Ingen debat om århundredets våbenhandel, der kan blive dyr for samfundet.

Nu på søndag den 1. maj mellem klokken 13 og 18 afholder Kommunistisk Parti København igen Rød 1. Maj. Parolerne er: International solidaritet. Stop nedskæringerne. Træk soldaterne hjem. Danmark ud af EU.

Står du ved Parken på Øster Allé og går ind i Fælledparken ad cykel- og gangstien til venstre, er der ikke langt til Rød 1. Maj-pladsen, ligesom der heller ikke er langt (om end en smule længere) fra Trianglen.

Musik

I år kan du glæde dig til et flot kulturprogram.

I morgen stiftes en lokalkomite af Folkebevægelsen mod EU i Randers. Det sker onsdag den 20. april klokken 19 i Torvegade 14, 1. sal.

– Det er vigtigt, at vi kommer i gang nu. Alt tyder på, at det endelige opgør med EU er i gang, siger Hans Jørgen Hald, en af initiativtagerne.

Foreningen Moder Jords Dag arbejder for, at den årlige Moder Jords Dag den 22. april bliver en stor og samlet manifestation med deltagelse af alle de grupper og enkeltpersoner, der søger at fremme bæredygtige alternativer til uhæmmet vækstideologi og at oplyse om de livstruende konsekvenser af rovdrift på Jordens ressourcer. Moder Jords rettigheder er: Retten til biodiversitet, vand, ren luft, balance, genopretning og til at leve uden forurening.

Dagen bliver fejret lørdag den 23. april fra klokken 11 i Nørrebroparken (ud for Hørsholmsgade 22) i København.

Kurdistan Initiativet arrangerer et offentligt debatmøde nu på fredag klokken 17 Solidaritetshusets butik, Griffenfeldsgade 41 i København.

Her kan du høre oplæg om kurdernes situation med fokus på kampene i Rojava. Hvordan styrker vi solidariteten med kurderne? Der vil være tid til spørgsmål og debat.

Oplægsholderne er: Ibrahim Benli fra Enhedslistens Kurdistan Solidaritetsgruppe, Necati Harmankaya fra Kobane Reconstruction Board samt en repræsentant fra Nasim Hikmet Foreningen.

På tirsdag den 19. april viser Venezuelas ambassade i Danmark en film – cirka 20 minutters dokumentarfilm om et brændende spørgsmål i landet: Skal personer, som har anstiftet voldelige aktioner i forsøget på at styrte den valgte regering og præsident straffes eller ikke? Det spørgsmål sætter filmen fokus på.

Alle interesserede er velkomne, når ambassaden viser film og hylder fred, demokrati og retfærdighed. 

Hvordan får man hverdagen til at fungere? Stress og dårlig samvittighed er desværre hverdag for alt for mange. Det er svært at få familieliv og arbejdstid til at hænge sammen – både for par og enlige forsørgere.

3F Frederiksborg indbyder til at komme og se teaterstykket ”Alle har ret til at holde af hverdagen – eller?”

Det sker mandag den 18. april klokken 17-19:30 på Milnersvej 41 d i Hillerød.

Flertallet i det danske Folketing ønsker i dag at vedtage beslutningsforslag B108. Hvorefter der skal sendes bombefly, elitetropper, transportfly til Irak med mandat til at intervenere på syrisk jord.

Der er brug fred, men Danmark sender militæret. Det er tid for de krigsfikserede politikere at stoppe op og ikke vælge krigen, men fredens vej, mener arrangørerne af et protestmøde foran Christiansborg nu på tirsdag mellem klokken 16 og 17.

Onsdag aften i BumZen, Baldersgade 20 i København, står Internationalt Forum bag et arrangement om politiske fanger.

Her kan du høre oplæg om politiske fanger som et repressionsmiddel i en historisk kontekst, politiske fanger i dag, og hvordan man yder solidaritet med politiske fanger over murene.

Oplægsholderen giver eksempler på, hvordan man skriver til politiske fanger og holder moralen høj blandt kammerater, der sidder fængslet, og efterfølgende får alle mulighed for at skrive breve til politiske fanger.

Enhedslisten i Vejle inviterer til reception og pressemøde nu på lørdag klokken 10:30 i Conrads Café, Søndergade 14. Anledningen er udgivelsen af et satirehæfte om Vejle Havn-skandalen.

Skandalen er rod i regnskaberne og indkøb af rødvin, jagtudstyr, kunst og solbriller og udgifter til rejser, repræsentation og kurser, som ledelsen i Vejle Havn ikke kan forklare overfor Vejle Kommune.

Hæftets tegner er kunstneren Ulla de Frey.

Sider

Abonnér på RSS - 10-11