08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skal politiske forbrydere slippes løs

Film på Venezuelas ambassade

Skal politiske forbrydere slippes løs

Højreorienterede politiske ledere har anstiftet vold, og nogle er idømt fængselsstraffe. Nu vil et højreorienteret flertal i parlamentet give amnesti til de dømte.

Den 11. april var årsdagen for kuppet i 2002 mod den nu afdøde præsident Hugo Chávez, og i disse dage er det to år siden den siddende præsident Nicolas Maduro blev indsat efter at have vundet præsidentvalget. Her fra en demonstration på øen Margarita.
FOTO: Wikimedia
1 af 1
19 apr 2016

På tirsdag den 19. april viser Venezuelas ambassade i Danmark en film – cirka 20 minutters dokumentarfilm om et brændende spørgsmål i landet: Skal personer, som har anstiftet voldelige aktioner i forsøget på at styrte den valgte regering og præsident straffes eller ikke? Det spørgsmål sætter filmen fokus på.

Alle interesserede er velkomne, når ambassaden viser film og hylder fred, demokrati og retfærdighed. 

Spørgsmålet er aktuelt, fordi det kontrarevolutionære flertal, som blev valgt til parlamentet i december sidste år, arbejder for at få vedtaget en lov, som giver amnesti til en række personer, som i dag er fængslet. De er dømt for dramatiske lovovertrædelser i deres forsøg på at vælte regeringen. Nogle er dømt for at have et ansvar for, at 43 mennesker mistede livet i en række voldelige optøjer siden foråret 2014.

Den 11. april var årsdagen for kuppet i 2002 mod den nu afdøde præsident Hugo Chávez, og i disse dage er det to år siden, den siddende præsident Nicolas Maduro blev indsat efter at have vundet præsidentvalget. Her fra en demonstration på øen Margarita.

Alle interesserede er velkomne, når ambassaden viser filmen og ved denne aktivitet hylder fred, demokrati og retfærdighed. 

Tirsdag den 19. april klokken 18:00 i Toldbodgade 31, 3. th. København.