Satire om Vejle Havn-skandalen
Satire om Vejle Havn-skandalen
Enhedslisten i Vejle indbyder til reception i anledning af udgivelse af satirehæfte.
Enhedslisten i Vejle inviterer til reception og pressemøde nu på lørdag klokken 10:30 i Conrads Café, Søndergade 14. Anledningen er udgivelsen af et satirehæfte om Vejle Havn-skandalen.
Skandalen er rod i regnskaberne og indkøb af rødvin, jagtudstyr, kunst og solbriller og udgifter til rejser, repræsentation og kurser, som ledelsen i Vejle Havn ikke kan forklare overfor Vejle Kommune.
Hæftets tegner er kunstneren Ulla de Frey.
– Dette er mig bekendt første gang, at en lokal politisk skandale bliver beæret med et dedikeret satirehæfte. Den er udgivet med smil i øjet, men det er jo desværre med en alvorlig baggrund, da sagens alvorlighed gør, at man som borger må overveje, om dette blot er et eksempel på en meget uheldigt sammensat gruppe, eller om sagen desværre blot er endnu et bevis på, om John Actons udtalelse fra 1887 – "Al magt korrumperer, og total magt korrumperer totalt" – er den reelle baggrund for Vejles Havns bestyrelses personlige forhold til skatteydernes penge, udtaler Lasse Egelund fra Enhedslisten Vejle.
Satirehæftet skulle gerne bidrage til, at sådan en skandale ikke skal ramme Vejle Kommune igen.