Ét biluheld kan være en tilfældighed, men to påkalder sig opmærksomheden

af Michael Hansen, København
Efter jul har jeg fået læst Peter Øvig Knudsens bog om Blekingegade-banden - sikkert senere end de fleste, så dette skal ikke være en anmeldelse.
Men der er et interessant spørgsmål tilbage efter læsningen, et spørgsmål som ligesom rejser sig af bogens sider, men som vel at mærke slet ikke tages op - som det er mærkeligt, at en kritisk journalist slet ikke rejser.
Der er i Blekingegade-bandens historie to biluheld. I det første dør Holger Jensen i 1980, mens han er gået under jorden. I det andet kører Carsten Jensen i 1989 galt og bliver alvorligt invalid. Er det muligt eller sandsynligt, at disse uheld langt fra var tilfældige?
Den 15. september 1980, midt på dagen, holder Holger Jensen overfor en Bilka nordvest for Århus. Han sidder og spiser i en varevogn, som holder stille. En lastvogn kører med 80 kilometer i timen ind i varevognen og Holger Jensen, der bliver dræbt på stedet. Chaufføren har ifølge bogen tabt kontrollen på grund af lavt blodsukker på grund af sukkersyge, der var kommet ud af kontrol. Peter Øvig Knudsen, som • al almindelighed lægger vægt på at sammenholde kilder, lyder i dette afsnit, som om han citerer fra en enkelt politirapport.

En mulig likvidering
Er der noget motiv, og er der lejlighed for nogen til at likvidere Holger Jensen? Svaret er ja til begge spørgsmål, og derved er det rimeligt at se uheldet som mistænkeligt. Det fremgår ikke på nogen måde af bogen, at hverken Peter Øvig eller politiet har overvejet dette.
Som underjordisk soldat, der arbejder for PFLP, løber Holger Jensen selvfølgelig en risiko for at blive dræbt af sine modstandere. Han er tilsyneladende i den periode meget aktiv med underjordiske og farlige ting.
Den israelske efterretningstjeneste Mossad er kendt for i mange tilfælde at likvidere sine modstandere og har ligefrem et 'departement for specielle operationer' inklusive drab, Metsada.
Mange palæstinensere er blevet dræbt i personrettede attentater, både på den ene og den anden måde. Mossad regnes faktisk for verdens bedste efterretningstjeneste, måske med undtagelse af den kinesiske.
Så der er god grund til at tro, at Mossad også kunne finde på en likvidering i dette tilfælde, med en vestlig, høj og lyshåret agent, der kunne gøre mange ting i Europa og USA, som palæstinensere ville have svært ved, og som unddrog sig anholdelse. Så Mossad har motivet. Mossad har også lejligheden, for Mossad er tæt på Holger Jensen, da man er i tæt samarbejde med det danske PET om overvågningen af PFLP og dets kontakter i Danmark.
Der er faktisk fast en arabisk-kyndig agent for Mossad udstationeret hos det danske politiske politi for at overvåge det arabiske miljø og dets kontakter - inklusive Holger Jensen.

Belejlig ulykke
Mossad har motiv og lejlighed. Dette skal ikke være en genoptagelse af et 27 år gammelt mistænkeligt trafikuheld. Livet er ingen kriminalroman. Og i Danmark er det politiet, der efterforsker alle sager, også dem der vedrører politiet.
Og hvis Mossad skulle være skyldig, så ville det danske politi allermindst være medskyldige, da de var Mossads samarbejdspartner og vært i Danmark. Det er da bemærkelsesværdigt, også fra et politisk synspunkt?
Da så Carsten Jensen kører ind i en elmast på Kongevejen nord for København den 2. maj 1989, så er det en singleulykke. Der er kun én kørende bil, og netop den slags ulykker er nemme at 'arrangere', som enhver der ser amerikanske kriminalfilm - og hvem gør ikke det - ved.
Ulykken kommer unægtelig belejligt for politiet, der forfølger og har efterlyst Carsten Jensen. I den forulykkede bil er en masse materiel til bortdeponering og spor, der leder til dæklejligheden i Blekingegade 2.
Først med dette uheld får politiet et gennembrud i sagen. Ét biluheld kan være en tilfældighed, men to påkalder sig opmærksomheden.
Men igen lyder den ellers kritiske Peter Øvig, som om han citerer politirapporten uden at have tygget og fordøjet den.