23 Sep 2021  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69

Læserbrev

Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69

Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.

FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

På Nørrebro i København har der siden 2007 henligget en tom plads, som ingen har vovet at bygge på: Jagtvej 69. For nogle forbindes denne famøse adresse kun med Ungdomshuset. For os har stedet en længere historie, som har præget både danmarks- og verdenshistorien. Og vi mener, at det er på tide at markere det.

I respekt for dens fortid kunne dens fremtid være et kultur- og aktivitetshus af særlig relevans for kvinder.

I 1897 åbnede den københavnske arbejderbevægelse her et Folkets Hus, det fjerde i rækken. Huset skulle være et samlingssted for københavnske socialdemokrater og fagforeningsmedlemmer, så de kunne samles uden trusler og chikane fra myndigheder og private udlejere, som man tidligere havde været udsat for. Mange små og store begivenheder har fundet sted her, således grundlæggelsen af Kvindeligt Arbejderforbund. Men den største begivenhed i Folkets Hus på Jagtvej 69 er vedtagelsen af Kvindernes Internationale Kampdag.

Den 26.-27. august 1910 blev der i tilknytning til Anden Internationales kongres for arbejderpartier fra hele verden, som det danske socialdemokrati var vært for, afholdt en international socialistisk kvindekonference. 99 kvindelige delegerede fra sytten forskellige lande deltog. Emnerne var store:

Hvordan kunne socialistiske kvinder styrke deres internationale samarbejde?

Hvordan kunne man opnå stemme- og valgret for kvinder?

Hvordan kunne man skabe bedre omsorg for mødre og børn?

Som et samlingspunkt for dette omfattende kvindepolitiske program forslog en af de tyske delegerede, den senere medstifter af Tysklands Kommunistiske Parti, Clara Zetkin (1857-1933), at der blev indstiftet en international kampdag for kvindernes sag. Forslaget blev vedtaget med stort flertal, og siden 1911 er den 8. marts blevet fejret over hele verden.

Men det hele begyndte altså i Folkets Hus på Jagtvej 69!

Vi finder det skamløst at lade denne historiske plads henligge som et tomt og grimt skår i bybilledet.

Derfor opfordrer vi Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter denne vigtige historiske begivenhed: 8. marts-pladsen.

I lyset af den aktuelle debat, om kvinder ikke burde indrømmes større rum blandt byens statuer og andre offentlige mindesmærker, vil det være oplagt at supplere navngivningen af pladsen med en buste eller lignende af initiativtageren til 8. marts, Clara Zetkin.

Men på sigt bør pladsen ikke henligge ubebygget. I respekt for dens fortid kunne dens fremtid være et kultur- og aktivitetshus af særlig relevans for kvinder. Og da Kvindemuseet i Aarhus har kastet håndklædet i ringen, burde man overveje, om et sådant kvindehus også kunne rumme et moderne museum for både den danske og den internationale kvindekamp. Ud over at styrke den kvindehistoriske og byhistoriske bevidsthed ville huset også blive en ny international attraktion for hovedstaden.

Men lad os begynde med det oplagte, en 8. marts-plads på Jagtvej 69.

Yildiz Akdogan og Henrik Yde bor på Nørrebro.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. apr. 2021 - 13:43   28. apr. 2021 - 11:01

Læserbrev

af forhenværende MF (S) cand.scient.pol Yildiz Akdogan og litteraturhistoriker dr.phil. Henrik Yde
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).