Jan Mathisen (JM) fra 3F København har i Arbejderen den 16. oktober kommenteret min kronik om Ri-Bus konflikten for 20 år siden.
Det er usædvanligt at en faglig tillidsmand forsvarer diktater fra arbejdsgivernes side, sådan som JM gør i sit indlæg. Ri-Bus forlangte at de kommunalt ansatte chauffører gik over i det private Ri-Bus selskab uden forhandling mellem deres tillidsmand eller den lokale afdeling af 3F, dengang Chaufførernes Fagforening i SID.
Der går en lige linje fra Slaget på Fælleden i 1872 og garderhusarernes brutale nedkæmpning af demonstrationen... frem til Ri-Bus konflikten.
Der går en lige linje fra Slaget på Fælleden i 1872 og garderhusarernes brutale nedkæmpning af demonstrationen over politiets terror mod Nakskovarbejdernes krav om brød og arbejde, og frem til Ri-Bus konflikten i 1994/95.
Det handler om at forsvare arbejdernes rettigheder og retten til at kæmpe for dem gennem demonstrationer og blokader. Det var det, der skete i Esbjerg, og hvis der havde været vilje i det socialdemokratisk styrede LO, havde konflikten kunnet afsluttes inden for en uge to, sådan som jeg beskrev det i kronikken.
Solidariteten viste, at der var folkelig opbakning til at støtte chaufførernes kamp - med eller mod fredspligten - men LO valgte klassesamarbejdet, nøjagtig som de gjorde i 1930'erne under Nakskov-konflikten.
Resultatet ser vi i dag med en uendelig strøm af sager om social dumping og forsøg på at omgå de faglige organisationer. Den kamp kommer vi ikke uden om at tage, og her er den otte måneder lange Ri-Bus strejke lærerig og uomgængelig for kommende kampe.
Svar til Lars Ulrik Thomsen
Det er noget af en overfortolkning, som Lars Ulrik Thomsen forsøger at udlede af mit svar om Ri-Bus konflikten. Jeg opponerede imod synspunktet om, at konflikten kunne være vundet efter en til to uger, hvis fagbevægelsen i Esbjerg havde erklæret sympatikonflikt. Det bliver til, at jeg "forsvarer diktater fra arbejdsgivernes side". Kom lige ned på jorden, i stedet for at tillægge mig mærkelige holdninger. Hvad jeg forsøgte at sige er, at dit synspunkt om, at konflikten kunne været vundet efter en uge eller to, ikke holder, og at arbejdspladsernes og fagforeningernes støtte til de rigtige chauffører, koordineret gennem nettet at støttekomiteer var den rigtige i situationen. Den opfattelse står jeg ved.
Jan Mathisen, 3F København
Redaktionen anser hermed debatten om kronikken for afsluttet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
