Mens der ikke er penge til mennesker med handicap og andre udsatte, kan der uden problemer findes penge til skattelettelser, kampfly, mere politi og militær samt sænkning af bilafgifterne.
Kommunerne laver masser af fejl i sager om mennesker med handicap. Men det ses ikke som et alvorligt problem, der kræver ekstraordinær handling. Sagens kerne er, at ordentlig sagsbehandling koster flere penge, dårlig sagsbehandling sparer penge.
Regeringen vil give skattelettelser til de bedst stillede i samfundet. Det er uklart, hvor pengene skal skaffes. Er det SU-modtagerne, kontanthjælpsmodtagerne eller førtidspensionisterne, der skal holde for?
Der er behov for, at specialviden og rådgivning organiseres på en anden måde, og at den bliver til gavn for borgerne og ikke for systemet. Det burde være en politisk prioritet at investere i mennesker med handicap.
Fællesskaber som EU kan være en hjælp, når det skorter på positiv politisk handling fra danske politikeres side. Ingen fællesskaber er perfekte, men det er langt bedre end individualisering og egoisme.
I de nye frikommuneforsøg vil flere kommuner fritages for kravene om at bygge handicapvenligt, når de skal opføre nye billige boliger. Men fattige kan jo også have et handicap.
Mange politikere har sagt, at vi skal af med satspuljen og lægge driftsopgaver over i finansloven. Det ville være rart om de politikere gør alvor af det.
Regeringens helhedsplan gavner kun dem, der har i forvejen, mens resten af samfundet bliver koblet af. Helheden er kun for dem, der ligner magthaverne, resten er kanonføde i konkurrencestaten.
Arbejdsgiverne er bannerførere for at sætte ydelserne ned til arbejdsløse, men de tager ikke et ansvar for samtidig at sikre, at der rent faktisk er plads til de her mennesker på arbejdsmarkedet.
Den nuværende behandling af mennesker med handicap og socialt udsatte mindre i uhyggelig grad om forholdene for 100 år siden. Med prygl til de svage, mens gullaschbaronerne scorer kassen.
Sider
- revolutionary design & propaganda
