Den politiske sæson er for alvor skudt i gang. Det er sket med flere angreb på velfærdssamfundet, angreb der om ikke før så nu tydeligt viser, at der er en reel afmontering i gang med den nuværende regerings politik.

En stor del af skattelettelserne til de rigeste skal betales af dem, der har mindst.

Det er desværre en afmontering, som den tidligere regering var med til at starte, så troen på en kursændring ved et valg og en ny regering er svær at opretholde. 

Venstre-regeringen fremlagde på en og samme dag både en såkaldt helhedsplan frem mod 2025 og en finanslov for 2017.

Tæppebombning

Formålet med en sådan tæppebombning af medier og befolkning er formentlig, at der er så mange informationer og så mange tiltag, at det er svært at overskue det hele. Dermed vil nogle af de mindre, men mest asociale, forslag slippe igennem under radaren.

Samtidig er det enorme fokus på skattelettelser i toppen så overskyggende, at de små mennesker, borgere med handicap og andre, bliver trampet ned, når elefanterne slås om de milde gaver til de rigeste.

En stor del af de skattelettelser, der skal hældes ud over de rigeste danskere, skal finansieres af de borgere, der har mindst.

Jeg er blevet stillet spørgsmålet, om det da ikke er rimeligt, at dem, der er på overførselsindkomst, også bærer omkostningerne for at gøre samfundet stærkere. Desuden er det jo trods alt kun 0,75 procent mindre, indtægterne stiger for disse grupper, lyder argumentet.

Dertil må man svare, at det at nogle får skattelettelser på bekostning af andre, ikke gør hele samfundet stærkere. Det ville gøre samfundet stærkere, hvis de, der har råd til det, faktisk betalte deres skat og ikke undslog sig eller puttede deres penge i skattely i Panama.

Nu vil helhedsplanen, som den kaldes, kun gælde for dem, der har, mens resten af samfundet vil blive koblet af. Helheden er altså kun for dem, der ligner magthaverne i regeringen og embedsmandsstanden på Slotsholmen, resten er kanonføde i konkurrencestaten. 

Forringelser på stribe

Nej, det er ikke rimeligt, at overførselsindkomsterne mindrereguleres med 0,75 procent. Og nej, det er ikke den eneste besparelse. Regeringens forslag om en tvungen opsparing på to procent for personer, der modtager overførselsindkomster, vil betyde mindre købekraft.

Og regeringens genfremsættelse af forslaget om at skære i boligydelsen vil betyde, at der er mere end en milliard kroner mindre til dækning af førtidspensionisters husleje. 

Og oven i det er talen om at få mennesker med handicap på arbejdsmarkedet også hul. Revalidering skal afskaffes. Kontanthjælpsloft er kun pisk og ikke spor hjælpsom. 225-timers-reglen er en hån mod borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, og sådan kan man blive ved. 

Vi er ved at opbygge et asocialt, skævt og åndeligt fattigt land. Er det mon det, vi vil?