Vi er på den tid af året, hvor satspuljen igen skal forhandles og fordeles. Satspuljen fremkommer ved, at en del af lønstigningen til mennesker, der er på overførselsindkomster tilbageføres til statskassen, hvorefter politikerne sætter sig ned og finder ud af gode formål, som man kan bruge pengene til.

Det allerværste er, når politikerne bruger satspuljen til konventionsstridige og handicapfjendske forslag.

Det er således tanken, at pengene skal bruges til projekter, så man kan nytænke for eksempel indsatser på handicapområdet og derved få nye ideer ud at arbejde til gavn for mennesker med et handicap. 

Desværre har tendensen de seneste mange år været, at satspuljen har betalt for flere og flere driftsopgaver på handicapområdet og andre områder. Forklædt som projekter har for eksempel Socialstyrelsen fået dækket rigtig mange lønkroner, lige som en del projekter er blevet fortsat i en driftsbevilling via satspuljen.

Burde være på finansloven

Det betyder, at satspuljen i højere og højere grad er blevet brugt til at friholde finansloven og kommunekasserne for udgifter, som de ellers skulle dække.

Mest grelt har det været, når man har afsat halve og hele milliardbeløb på at gennemføre reformer. Så er pengene gået til uddannelse af medarbejdere i kommuner og ikke til handicappede, altså til at lempe økonomien i kommunekasserne. 

Jeg synes imidlertid, at det allerværste, vi har oplevet, er, når politikerne bruger satspuljen til direkte konventionsstridige og handicapfjendske forslag. Et sådant eksempel er det nyeste forslag om en melleminstitution for dem, man siger er farlige for personale og andre beboere i botilbud.

Indrømmet, der har været skrækkelige eksempler på, at både beboere på botilbud og personale er blevet udsat for vold eller ligefrem er blevet dræbt på arbejde. Men det nye initiativ er efter min mening en belønning af, at regionerne og kommunerne ikke gør deres arbejde godt nok. 

Kommuner og regioner belønnes

For det første belønnes regionerne for at nedlægge psykiatriske sengepladser og udskrive patienter, der er omfattet af psykiatriloven, for hurtigt. Får disse mennesker ikke den rigtige behandling på psykiatriske sygehuse, er det klart, at de bliver farlige for deres omgivelser. 

For det andet belønnes kommunerne for at betale takster til botilbud, der ikke kan dække behovet for personale, der har en faglig uddannelse.

Når de mennesker, der bliver udskrevet for hurtigt, kommer i et botilbud, og det personale, der findes der, ikke har en tilstrækkelig faglig uddannelse, eller der ikke er nok personale på job, ja så vil det uvægerligt gå galt. 

Nu indfører man så et mellemtilbud, hvor man kan foretage administrative frihedsberøvelser og andre uhyrligheder. Det gør man for de penge, som de borgere, der rammes af denne behandling, selv har været med til at betale, og samtidig overtræder flertallet i Folketinget formentlig handicapkonventionen, altså for handicappedes egne penge! 

Mange politikere har sagt, at vi skal af med satspuljen og lægge driftsopgaver over i finansloven. Det ville være rart om de politikere gør alvor af det og samtidig fjerner den uværdige rutten med pengene.