13 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Borgerlige politikere på banen med gammelt forslag om forbud mod faglige blokader. Fagbevægelse og arbejdsgivere argumenterer imod

3F`s blokader mod Nørrebro Bryghus i København og restaurant Bryggen i Thisted har igen bragt fortalerne for at begrænse konfliktretten på banen.

De tyske togførers fagforening GDL gik i går i strejke, fordi de ikke er tilfredse med lønforhandlingerne

Efter at have ligget i forhandlinger med arbejdsgiveren, de tyske statstbaner DB, har GDL nu sagt nej til en lille lønstigning, skriver nyhedsportalen Expatica.com.
Formanden for GDL Claus Weselsky, siger, at strejken vil fortsætte i dag. Hvis ikke DB kommer med et ordentligt tilbud om højere løn, så vil GDL også strejke mandag, tirsdag og onsdag i næste uge.

Advarsler er blevet nedtonet, konklusioner ændret og afsnit strøget, når regeringens klimaforskere har sendt deres rapporter til korrektur hos ministrene

Fra 2001 til 2004 rettede flere ministre i forskeres rapporter om den globale opvarmning for at få konklusionerne om menneskets ansvar i miljøforandringerne til at fremstå mildere.
Det skete blandt andet under arbejdet med regeringens udgivelser om nødvendige tilpasninger til klimaforandringerne, som det statslige forskningscenter Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdede.

LO og 3F blæser til kamp mod den øgede ulighed med hvidbog og kampagner. Det bliver et centralt tema på LO`s kongres, spår lokal LO-formand

På mandag offentliggør LO en hvidbog, som slår fast, at uligheden er steget voldsomt under den borgerlige regering. Den klare konklusion bygger på en stor mængde statistisk materiale og analyser fra blandt andet Socialforskningsinstituttet.

Alle de fire danske EU-undtagelser om blandt andet euroen og den fælles retspolitik skal sendes til folkeafstemning efter næste folketingsvalg. Det erklærer Konservative

- Jeg synes, vi skal se at få det gjort. Vi konservative siger, vi skal af med forbeholdene hurtigst muligt, og det skulle gerne være i næste valgperiode, siger udenrigsminister Per Stig Møller til Berlingske Tidende.
Det er kun en lille uge siden, at en lignende udmelding kom fra Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt.

På tirsdag modtager Folketingets Flygtninge- og Integrationsudvalg 82.000 underskrifter med krav om opholdstilladelse til de godt 800 afviste asylansøgere, som har siddet i flygtningelejrene i mere end tre år

Bag underskriftsindsamlingen står initiativet Amnesti Nu, som samme dag arrangerer en happening klokken 14.30 foran Christiansborg.
'Vi udtrykker ønsket om anstændighed, ansvarlighed og omsorg over for de afviste ved at folde et kæmpehjerte ud', forklarer Amnesti Nu, som samtidig takker for den store opbakning, de har mødt i befolkningen.

Retten på Frederiksberg frifandt i går de to betjente, der skød og dræbte en flugtbilist sidste år

De to betjente var tiltalt for vold med døden til følge og for at have udsat andre for fare. Flugtbilisten blev dræbt på Rådvadsvej i Københavns nordvestkvarter i august sidste år. En biljagt endte med, at den 40-årige chauffør blev skudt og dræbt. På bagsædet af bilen lå en 21-årig mand, der var eftersøgt. Han var stukket af fra politiet fem måneder tidligere efter at have fået en dom på 14 års fængsel for mord.

Et flertal blandt samtlige folketingspartiers vælgergrupper kræver en afstemning om den nye EU-traktat. Statsministeren afviser, at der afgives suverænitet

59 procent af de danske vælgere kræver en folkeafstemning om EU`s nye såkaldte reformtraktat. For første gang er det et flertal at samtlige partiers vælgere som vil til stemmeurnerne, viser en ny meningsmåling fra Catinét Research.
EU-ekspert og universitetslektor Marlene Wind bekræfter, at traktaten vil medføre afgivelse af dansk suverænitet.

Strejkende lagerarbejdere tvivler på, at de selv får gavn af en overenskomst. De håber, det kommer andre til gode, lyder det fra dem tre uger inde i konflikten

Unge er usolidariske. De tænker kun på sig selv, og de gider da slet ikke fagbevægelsen.
Det er blot nogle af de fordomme, som 19 lagerarbejdere i Århus i disse uger gør til skamme.
Siden 1. oktober har de været i konflikt for at få en overenskomst på deres arbejdsplads shg.dk A/S i Århus. Firmaet driver online-handel med computere og tilbehør.

En amerikansk tænketank konkluderer, at Danmark har forringet sin samlede politik overfor ulandene siden 2003

Ikke kun ulandsbistanden er blevet forringet siden den borgerlige regering kom til. Det er hele den danske politik overfor ulandene.
Det fastslår den uafhængige amerikanske tænketank 'Center for Global Development' (Center for global udvikling). De har sammenlignet 21 industrilandes politik overfor udviklingslandene på syv områder: bistand, handel, investeringer, migration, miljø, sikkerhed og teknologi.

Sider

Abonnér på RSS - Indland