05 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Siden 1983 har direktørerne fået dobbelt så store lønstigninger som arbejdere i industrien. Det viser LO`s nye hvidbog om ulighed, som skal diskuteres på kongressen

For 24 år siden fik de højest lønnede direktører det samme i løn som syv industriarbejdere. I 2006 var lønforskellen steget til det dobbelte. Nu får direktøren det samme i løn som 15 af hans ansatte i industrien.
Det viser LO`s nye hvidbog om ulighed, som blev sendt på gaden i mandags.

Ansatte ved TDC mener, at ledelsen har brudt koncernens samarbejdsaftale. De har strejket siden mandag for at få en dialog med ledelsen

Mandag nedlagde omkring 175 jyske TDC-teknikere arbejdet, og i går ved middagstid havde yderligere 300 teknikere sluttet sig til. Samtidig holdt teknikerne i Kolding og Randers faglige møder for at beslutte, hvordan de ville forholde sig.

Både i København og Århus er der i denne tid mulighed for at lufte fagforeningsfanen eller bare møde op og vise sin sympati

På fredag er der faneborg foran virksomheden SHG i Århus for at støtte de strejkende lagerarbejdere. Det sker fra klokken 13 til 16 på Michael Drewsens Vej 22 i Højbjerg.
Derudover er folk velkommen til at komme forbi hver dag mellem syv og 18, hvor de strejkende står udenfor virksomheden som blokadevagter.

I 2006 forlod over 73.000 ansatte mellem 25 og 60 år deres job i kommuner og regioner uden efterfølgende at dukke op på andre kommunale eller regionale arbejdspladser

Det viser nye beregninger fra forbundet FOA, som formoder, at en betydelig del er skiftet til jobs på det private arbejdsmarked.

Danske arbejdsgivere skal ikke kunne bruge et påskud om uddannelse af udenlandske praktikanter som adgangsbillet til at få billig arbejdskraft til deres stalde og gartnerier

Det mener 3F, som nu opsiger praktikantaftalerne inden for gartneri og landbrug for at få aftalerne forbedret i forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger med Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, GLS-A, skriver Fagbladet 3F.

Udlændingestyrelsen venter 35.000 østarbejdere alene i år. Trods ¤¤ordnede forhold¤¤ tjener østarbejderne mindre end deres danske kolleger, viser ny rapport

af Hans Brinkmann
Antallet af arbejdere i Danmark fra den nye EU-lande i Øst- og Centraleuropa vil slå alle rekorder i 2007, hvis Udlændingeservice`s skøn over tilvæksten holder stik.
Udlændingeservice vurderer, at der vil komme 35.000 østarbejdere alene i 2007. Det vil være en tredobling sammenlignet med 2006. Udlændingeservice får hver dag mellem 100 og 150 nye ansøgninger.

Stadig flere arbejdsgivere følger medarbejderne med videokameraer. Det skaber utryghed og virker krænkende, påpeger flere fagforeninger

Danske fagforeninger modtager stadig flere henvendelser fra medarbejdere, der føler sig krænket af overvågning i arbejdstiden, skriver bladet Computerworld.
- Vi får en masse henvendelser fra medlemmer, der føler at overvågningen er krænkende på den ene eller anden måde, siger Bjarne Petersen, HK Handel, til bladet.

På lørdag går fredsbevægelsen i alle NATO-lande på gaden imod deltagelse i krigen i Afghanistan. Nej til Krig står bag demonstrationer i Århus og Odense

Nu skal de danske tropper hjem fra Afghanistan, lyder det fra den danske fredsbevægelse Nej til Krig. Derfor skal der demonstreres på lørdag, mens fredsbevægelsen i alle øvrige NATO-lande gør det samme.

Repræsentanter fra ungdomshusbevægelsen og Ritt Bjerregaard fandt i går en løsning på spørgsmålet om, hvordan der skal føres tilsyn med et kommende ungdomshus

- Tingene bliver mere og mere konkrete. I dag er vi blevet enige om, at fonden kan være tilsynsmyndighed i huset, sagde Knud Foldschack fra Fonden Jagtvej 69 efter mødet.
Ifølge Ditte fra forhandlingsgruppen er der ikke langt mellem, hvilken form for tilsyn de kan leve med, og de krav, kommunen har fremlagt.

Statsadvokaten får nu en klagesag over politiets opførsel ved G13-demonstrationen den 6. oktober i København

Her fik den 13-årige Cecilie Bøsling en af politiets tåregasgranater i hovedet. Hendes mor klager nu over, at politiet angreb med tåregas uden at varsle det og uden at give deltagerne mulighed for at slippe væk.
Den 13-årige Cecilie blev ramt af granaten i sit højre øje, som hun nåede at lukke. Samtidig gik der ild i hendes hår. Hun nåede dog at slukke flammerne i håret med sine hænder før hun besvimede af den stærke koncentration af gas.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS